Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
et Fjendskab Det Religiøse er derfor egentlig først istand
til at tilveiebringe den sande Forsoning; thi det uendelig-
gjør Virkeligheden for mig. Det Poetiske er derfor vel en Slags
Seier over Virkeligheden, men Uendeliggjørelsen ligger dog
mere i en Udvandring fra Virkeligheden, end i en Forbliven
i den. At leve poetisk er altsaa at leve uendeligt. Men Uendelig-
hed kan enten være en udvortes Uendelighed, eller en indvortes
Uendelighed. Den, der poetisk uendeligt vil nyde, har ogsaa en
Uendelighed for sig, men det er en udvortes Uendelighed.
J det jeg nemlig nyder, er jeg bestandig uden for mig selv i det
Andet. Men en saadan Uendelighed maa hæve sig selv. Først
naar jeg i det, jeg nyder, ikke er udenfor mig selv, men i mig
selv, først da er min Nydelse uendelig; thi den er indre uendelig.
Den der nyder poetisk, om han end nød hele Verden, mangler
dog een Nydelse, thi han nyder ikke sig selv. Men det at nyde
sig selv (natnrligviis ikke i stoisk eller egoistisk Forstand; thi deri
er atter ingen sand Uendelighed, men i religios Forstand) er
først den sande Uendelighed.
Naar vi nu efter disse Betragtninger see tilbage paa den
Fordring at leve poetisk som identisk med det at nyde
(og netop fordi vor Tid er saa dybt gjennemreflecteret, maatte
denne Modsætning mellem den poetiske Virkelighed og den givne
Virkelighed vise sig i en langt dybere Skikkelse, end den nogen-
sinde før har viist sig i Verden; thi fordnm gik den poetiske Ud-
vikling Haand i Haand med den givne Virkelighed, men nu
gjelder det i Sandhed om at være eller ikke at være, da man ikke
er fornøiet med engang imellem at leve poetisk, men fordrer,
at hele Livet skal vaere poetisk), saa viser det sig let, at den gaaer
Glip as den høieste Nydelse, as den sande Salighed, hvor
Snbjectet ikke drømmer, men i uendelig Klarhed eier sig selv,
er sig selv absolut gjennemsigtig; thi dette er først muligt for det
religiøse Individ, der ikke har sin Uendelighed ndenfor sig, men
i sig. Det at hevne sig er saaledes en poetisk Nydelse, og Hed-
ningerne troede, at Guderne havde sorbeholdt sig Hevnen,
fordi den var sød, men om jeg end fik min Hevn absolut til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
