Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
høist Usandsynligt, som Digteren meget godt er sig bevidst er
usandsynligtz nu klinger det i det Fjerne, det er de hellige Tre-
kongers fromme Optogz nu folger der en Solo for Valdhornsdz
snart gjøres der Noget for Alvor gjeldende, og øieblikkeligt
vendes Vrangen ud deraf, og Latterens Eenhed vil forsone
Modsætningerne, men denne Latter accompagneres af en
dyb Veemods fjerne Floitetoner o.s. v. v. v.
Men netop fordi det hele Anlæg ikke ordner sig i en digte-
risk Totalitet, fordi det Poetiske for Digteren er den Frihed,
hvori han raader over Alt, fordi det Poetiske for Læseren er i
den Frihed, med hvilken han eftergjor Digterens Capricer,
fordi, siger jeg, det hele Anlæg ikke ordner sig i en poetisk Tota-
litet, derfor staae de discrete Elementer isolerede, eller rettere,
fordi de discrete Elementer bestaae i en isoleret Stræben, derfor
kan der ingen digterisk Eenhed blive. Den polemiske Stræben
finder aldrig Hvile, thi det Poetiske bestaaer netop i bestandig
at frigjore sig ved en ny Polemik, og ligesaa vanskeligt, som det
er for Digteren at finde Jdealet, ligesaa vanskeligt er det ham
at finde Earricatnren. Ethvert polemisk Strog indeholder be-
standig et Mere, en Mulighed af at gaae nd over sig selv i en
endnn sindrigere Skildring. Den ideale Stræben har atter intet
Jdealz thi ethvert Jdeal er i samme Øieblik dog blot en Allegori,
der skjuler et hoiere Ideal i sig, og saaledes i det Uendelige.
Digteren nnder derfor aldrig hverken sig selv eller Læseren Ro,
thi Ro er netop slig Digtens Modsætning Den eneste Ro, den
har, er den poetiske Evighed, hvori den seer Jdealet, men denne
P) Hermed kan sammenlignes Hothos fortrinlige Fremstilling Pag
412: Da behalt die abentenernde Ungebnndenheit der Phantasie einen
fchrankenlofen Ranm zu jederlei Art der Gebilde offen; wo sie nnr immer
mdgem ranken sich kecke Episoden nmher, arabeskenartigc Seltsamkeiten
fchlingcn sich zu neckendem Geliichter bunt durch das lose Gewebe, die Alle-
gorie tveitet die sonst fo begranzten Gestalten nebelhaft ans, dazwifchen
spnckt der parodische Scherz in verkehrendem Uebermuth, und diesem genialen
Velieben verschwistert fich jene matte Vehaglichkeit, die keinen insiizigen
Einfall zurklckweifen kann, tveil er auf ihrem Boden erwachfen ist-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
