Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
Evighed er en Uting, da den er uden Tid, og derfor bliver Jdes
alet i næste Øieblik Allegori.
Som nu Tieck i at opfatte det Spidsborgerlige er i Ve-
siddelfe af en magele Opfindsomhed, en vidunderlig Virtuo-
sitet i det forkeerte Perspectiv, saaledes har hans ideale
Stræben en saadan artesisk Dybde, at det Billede, der skal
komme tilsyne paa Himmelen, uendeligt forsvinder i det
Uendelige. Han har en besynderlig Gave til at gjøre En saa un-
derlig tilmode, og de ideale Menneskeskikkelser, der stundom
komme tilsyne, kan virkelig gjore En netop ved deres Besynder-
lighed ganske bange, thi de ligne stundom mærkværdige Natur-
producter, og deres kloge og trofaste Øine indgyde ikke saa
meget Tillid, som en vis unheimlich ?l11gst«"·).
Da nu hele denne Poesis Bestræbelse væsentlig er denne,
igjennem en bestandig Approximation at nærme sig den Stem-
ning, der dog aldrig finder sit fuldkomne adæqvate Udtryk,
hvorved denne Poesi er Poesi over Poesi i det Uendelige, og
paa den anden Side at sætte Læseren i en Stemning, der er
incommensurabel selv for denne Poesis egne Præstationer,
saa har den naturligviis sin Styrke i det Lyriske. Men denne
Lyrik maa ikke blive tung og svær ved en dybere Gehalt, den
maa bestandig blive lettere og lettere, fortone sig svagere og
svagere i den fjerne Gjenlyd af et hendøende Echo. Det Musi-
ealske er i Lyriken dei subjective Moment. Dette bliver ganske
eensidigt udviklet. Det bliver i denne Henseende Klangen i
Verset, Resonantsen, hvori det ene Vers raaber til og svarer
det andet, den gratiose Slyngning, i hvilken Verset bevæger
sig i lette, smidige Dandsetrin og selv saa at sige synger dertil,
hvorpaa Alt kommer an. Rimet bliver en vandrende Ridder,
der gaaer paa Eventyr, og hvad Tieck og hele Romantiken ofte
nok har travlt med, at En pludselig seer et fremmed Ansigt,
der dog forekommer ham saa bekjendt, at det er ham, som om
I) Ønsker Nogen gjennem en Tegning at faae en Forestilling oni en
saadan Skikkelse, da vil jeg henvise til det Billede, der findes i des Knaben
Wanderhoru, alte dentsche Lieder. Dritter Vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
