Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
der netop viser sig deri, at vor Virkelighed forsvinder ; men ogsaa
her mangle des Mellembestemmelser, der udfordres, forend
en dybere positiv Total-Anskuelse lader sig eonstruere derudaf.
Vi ville nu see, hvorledes Solger har gjennemført sit Stand-
punkt paa Æsthetikens Gebeet. Her kom han Romantikerne
tilhjelp, og han blev Romantikens og den romantiske Jronis
philosophiske Talsmand Her møde vi nemlig den samme Grund-
anskuelse, at Endeligheden er et Intet, maa gaae under som den
Usande Virkelighed, for at den sande skal komme tilsyne. Det
Sande, der ligger heri, er paa sit Sted bleven udhævet, men
det Ufuldbaarne heri har jeg tillige ogsaa søgt at vise. Man seer
saaledes ikke, hvilken Virkelighed det er, der skal tilintetgjøres,
om det er den usande Virkelighed (dette vilde vel Solger svare
Ja til; men man maatte da nærmere have at vide, hvad han
forstod ved den usande Virkelighed, thi ellers vilde hans bejaende
Svar blive en Tautologi), det vil sige, om det er de diserete
Momenters Selviskhed, der skal negeres, for at den sande Virke-
lighed kan komme tilsyne, Aandens Virkelighed, ikke som en
hiinsidig, men som en nærværende; eller om hiin guddommelige
Tidsfordriv ingen Virkelighed kan lade bestaae. Solger synes
nu i Kunst og Poesi at ville finde den høiere Virkelighed,
der ved den endelige Virkeligheds Negation kommer tilsyne.
Men herved møder en ny Vanskelighed; thi da den Poesi, som
Solger saa ofte i sin Brevvexling med Tieck erkjender for den
høieste, den romantiske, netop ikke er istand til at berolige Regn-
tionen i hiin høiere Virkelighed, da den netop selv i sin væsent-
lige Stræben søger at bringe det til Bevidsthed, at den givne
Virkelighed er den ufuldkomne, men den høiere Virkelighed
blot lader sig øine i Ahnelsens uendelige Approximation, saa
synes det at blive nødvendigt, atter at forholde sig ironisk til
enhver enkelt poetisk Frembringelse, fordi hvert enkelt Product
blot er Tilnærmelse Forsaavidt er det klart, at hiin høiere
Virkelighed, der skal i Poesien komme tilsyne, dog ikke
er i Poesien, men stadigt vorder. Man maa her ikke misforstaae
mig, som om jeg meente, at Vordelsen ikke er et nødvendigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
