Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
at vi selv ved denne Erkjendelse kan negere det, saa have vi aaben-
bart her et pelagiansk Forsoningsbegreb.
Det, som i hele denne Undersøgelse synes at foresvæve
Solger, er den Negationens Negation, der i sig indeholder den
sande Affirmation. Men idet den hele Tankebevægelse ikke er
kommen til at udfolde sig, saa løber den ene Negation forkeert
ind i den anden, og den sande Affirmation resulterer ikke.
Dette har Hegel meget klart opfattet og bemærker derfor ud-
trykkelig Pag. 470: das eine Mal sind wir darin als das Nichts
(was das Böse ist) vorausgesetzt, dann ist auch wieder von
Gott der harte, abstracte Ausdruck gebraucht, daß er sich ver-
nichte, also er es sey, der sich als das Nichts setze, und zwar,
damit wir seyen, und darauf heißt das Nichtige in uns selbst
das Göttliche, insofern wir es nämlich als das Nichtige erkennen.
Dersom jeg nu vilde give Læseren en Forestilling om
Solgers Anskuelse, der, idet den knyttede sig til Solgers
Yndlings-Begreb Jroni, maaskee ogsaa kan komme den nærmest,
saa vilde jeg sige, Solger gjor egentlig Guds-Existensen
til Ironi: Gud sætter sig selv bestandig over i Intet, tager
sig selv tilbage, sætter sig selv over igjen o. s. f., en guddommelig
Tidsfordriv, der ligesom al Jroni sætter de rædsomste Mod-
sætninger J denne Dobbeltbevægelses uhyre Svingning (saavel
den eentrifugale som den eentripetale) deeltager Endeligheden,
og i Adskillelsens Moment er Mennesket i denne det Guddomme-
liges Slagskygge, tegner sine moralske Dyder og Laster ind
i denne Skygge-Existents, som kun den, hvis Øie aabnedes for
Ironi, seer som et Intet. Da nu al Endelighed er Intet, saa
kommer den, der ved Jronien seer den som saadan,
Guddommen tilhjelp· Længere kan jeg ikke gjennemføre
det, da jeg ikke hos Solger finder nogen Oplysning om, hvilken
Realitet Endeligheden faaer ved Jronien· Vel taler nemlig
Solger paa enkelte Steder om en Mystik, der, naar den skuer
hen til Virkeligheden, er Jroniens Moder, men naar den skuer
hen til den evige Verden, er Begeistringens og Jnfpirationens
Barn, samt om en umiddelbar Nærværelse af det Guddommelige,
S. Kierkegaard. xlll 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
