Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
hold, hvorved Digtet graviterer i sig selv. Jo større Modsæt-
ninger der ere i Bevægelse, desto mere Jroni behøves der,
sor at styre og beherske de Aander, der selvraadigt ville storme
frem. Jo mere Jroni der er, desto mere frit og digterisk svæver
Digteren over sit Digterværk. Jronien er derfor ikke tilstede
paa noget enkelt Punkt i Digtet, men er allestedsnærværende
deri, saa at den i Digtet synlige Jroni atter er ironisk beher-
sket. Jronien gjør derfor paa eengang Digtet og Digteren
fri. Men for at dette skal kunne skee, maa Digteren selv være
Herre over Jronien. Imidlertid følger det ingenlunde altid,
at, fordi det lykkedes en Digter i Frembringelsens Øieblik at
være Herre over Jronien, at han derfor i den Virkelighed, han
selv tilhører, er Herre over den. Man pleier i Almindelighed
at sige, at Digterens personlige Liv vedkommer En ikke. Dette
er ogsaa ganske rigtigt; men i nærværende Undersøgelse turde
det være paa sin Plads at erindre om det Misforhold, der
i denne Henseende ofte kan finde Sted.
Hertil kommer, at dette Misforhold faaer storre og storre
Betydning, jo mere Digteren ikke er forbleven paa det Geni-
ales umiddelbare Standpunkt. Jo mere Digteren har for-
ladt dette, desto nødvendigere bliver det ogsaa for ham, at have
en Total-Ansknelse af Verden, og saaledes i sin individnelle
Existents at være Herre over Jronien, desto nødvendigere
bliver det for ham, at være til en vis Grad Philosoph Er
dette nn Tilfældet, da vil ogsaa den enkelte digteriske Frembrin-
gelse ikke staae i et blot udvortes Forhold til Digteren, han vil
i det enkelte Digt see et Moment i sin egen Udvikling. Derved
var det, at Goethes Digter-Existents var saa stor, at han fik
sin Digter-Tilværelse til at eongruere med sin Virkelighed.
Men hertil hører atter Ironi, men vel at mærke behersket
Ironi. For Romantikeren er den enkelte digteriske Frembrin-
gelse enten en Kjæledægge, som han selv er ganske forgabet i,
og som han ikke kan forklare sig, hvorledes det har været ham
muligt at kalde til Live, eller en Gjenstand, der vækker Lede.
Begge Dele er naturligviis usandt, Sandheden er, at den enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
