Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Frembringelse er Moment. Hos Goethe var nu Jronien i stræn-
geste Forstand et behersket Moment, den var en Digteren tje-
nende Aand. Paa den ene Side afrunder det enkelte Digt sig
ved Jronien i sig selv; paa den anden Side viser det enkelte
Digterværk sig som Moment og derved afrunder den hele Digter-
Existents sig i sig selv ved Jronien. Professor Heiberg staaer
som Digter paa samme Standpunkt, og medens næsten enhver
Replik, han har skrevet, kan afgive et Exempel paa Jroniens
indre Oekonomi i Stykket, saa viser der sig tillige gjennem alle
hans Stykker en sig bevidst Stræben, der indordner hvert enkelt
paa sin Plads i det Totale. Her er altsaa Jrouien behersket,
nedsat til Moment; Væsenet er ikke noget Andet end Phæno-
menet, Phænomenet ikke noget Andet end Væsenet; Mulig-
heden er ikke saa knibsk, at den ikke vil forfoie sig ind i nogen
Virkelighed, men Virkeligheden er Muligheden. Denne An-
skuelse har Goethe altid vedkjendt sig, baade som stridende og
som seirende, denne Anskuelse har han stedse foredraget med en
uhyre Energi.
Men hvad der gjelder om Digter-Existentsen, det gjelder
til en vis Grad om ethvert enkelt Jndivids Liv. Digteren
lever nemlig ikke poetisk derved, at han skaber et Digterværk,
thi naar dette ikke staaer i noget bevidst og inderligt Forhold
til ham, da er der i hans Liv ikke den indre Uendelighed, som
er en absolut Betingelse for at leve poetisk (man seer derfor
ogsaa, at Poesien ofte skaffer sig Luft gjennem ulykkelige Indivi-
dnaliteter, ja at Digterens smertelige Tilintetgjørelse bliver
en Betingelse for den poetiske Frembringelse), men han lever
forst poetisk, idet han selv er orienteret og saaledes indordnet
i den Tid, i hvilken han lever, er positiv fri i den Virkelighed,
han tilhorer. Men saaledes at leve poetisk kan ethvert andet
Individ ogsaa opnaae. Den sjeldne Gave derimod, den gud-
dommelige Lykke, at kunne lade det poetisk Oplevede gestalte
sig poetisk, bliver naturligviis kun de Udvalgtes niisundelses-
værdige Lod.
Jdet Jronien saaledes er bleven behersket, er bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
