Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
paa, om det virkelig var Christendom. Min Taktik var: med Guds Bistand at
anvende Alt for at faae det klart, hvad Christendommens Fordring i Sandhed
er — om saa ikke een Eneste vilde gaae ind derpaa, om jeg selv maatte have
opgivet det at være Christen, hvad jeg i saa Fald vilde have folt mig forpligtet
til offentligen at vedgaae. Fra den anden Side var min Taktik denne: istedet-
for end i fjerneste Maade at give det Skin af, at der dog ere saadanne Vanske-
ligheder ved Christendommen, at en Apologi bliver somt-den, hvis vi Menne-
sker skulle gaae ind paa den: istedetfor at fremstille den, hvad Sandhed er,
som noget saa uendeligt Hoit, at Apologien falder paa et andet Sted, bliver for
os, at vi vove at kalde os Christne, eller forvandler sig til en bodfærdig Be-
kjendelse, at vi takke Gud, naar vi blot tor ansee os selv for Christne-
Dog maa dette heller ikke glemmes. Ligesaa streng som Christendommen
er, ligesaa mild er den, netop ligesaa mild, det er, uendelig. Naar den uende-
lige Fordring er hort og hævdet, hores og hævdesi sin hele Uendelighed, da til-
bhdes ,,Naaden«, eller Naaden tilbyder sig, til hvilken saa den Enkelte, hver
især, som jeg gjor det, kan henflhe; og saa gaaer det nok. Men det er dog vel
ingen Overdrivelse ihvad jo tillige ogsaa just er i ,,Naadens« Jnteresse), at
Uendelighedens Fordring, den »uendelige« Fordring fremstilles — ,,uendelig«;
det er kun, i en anden Henseende, Overdrivelse, naar ene Fordringen fremstil-
les, og Naaden slet ikke anbringes. Derimod er det Christendommens For-
fængeliggjorelse, naar enten (maafkee i Betragtning af — hvad der formeent-
ligen vel skal kunne imponere baade Gud i Himlen og Christendommen og
Apostlene og Makthrerne og Sandhedsvidnerne og Fædrene med samt deres
»Praxis«—at »saaledes gaaer det ikke tili det praktiske Liv«) den »uendelige«
Fordring endeliggjores, eller den vel endog ganske udelades, og »Naaden«
udenvidere anbringes, hvilket jo betyder, at den tages forfængelig
Men aldrig har jeg, end ikke i fjerneste Maade, gjort Mine til, eller For-
sog paa, at ville sore Sagen ud i, hvad der er min Sjel og mit Væsen frem-
med, pietistisk Strenghed, ei heller paa at ville overanstrenge Existentserne,
hvad der vilde bedrove Aanden i mig. Nei. Det jeg har villet er at bidrage til,
ved Hjælp af Tilstaaelser, at bringe om muligt noget mere Sandhed ind i disse
(i Retning af at være ethisk og ethisk-religieus Charakteer, at forsage verdslig
Klogskab. at ville lide for Sandhed o. d.) ufuldkomnere Existentser, som vi fore
dem, hvilket dog altid er Noget, og i ethvert Tilfælde den forste Betingelse for
at komme til at existere dygtigere· Det jeg har villet forhindre er, at man da
ikke, indskrænkende sig til og noiede med det Lettere og Lavere, derpaa gaaer vi-
dere, afskafser det Hoiere, gaaer videre, sætter det Lavere i det Hoieres Sted,
gaaer videre, gjor det Hoiere til Phantasteri og latterlig Overdrivelse, det La-
vere til Viisdom og sand Alvor, at man da ikke i »Christenhed« existentielt tager
Luther og Betydningen af Luthers Liv forfængeligt: dette har jeg villet bidrage
til om muligt at forhindre.
Hvad der behøvedes var blandt Andet en gudfrygtig Satire. Denne har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
