Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
for, i det Sandes Interesse, ikke at skaane mig selv i Forhold til, hvad der,
rimeligt eller urimeligt, dog var en Mulighed, for ikke at unddrage mig de
Vanskeligheder og Farer, som kunde afstedkonimes, hvis det Bestaaende bavde
paataget sig — hvad der vilde have aabnet et betænkeligt Jndblik i det Ve-
staaendes religieuse Sundhedstilstand — at forvandle Meddelelsen til Opposi-
tion, hvilket Gud være lovet imidlertid dog ikke er skeet, hvorimod det vel var
muligt, at det Ligegyldige, det Coniiske endnu kunde skee, at en eller anden vel-
underrettet Embedsmand, hvem det alene er nok, at jeg ikke er Embedsmand,
kommer ilende for at forsvare og værge om det Bestaaende mod dette — ja det
er dog vistnok i dette Øieblik det mulige Forsvar for et Bestaaende, dersom dette
forstaaer sig selv.
De brast i Aaret 48 Klogskabens Traade; det hortes det Hviin, der bebu-
der Chaos! «Det var det Aar 48, det var et Fremskridt« ja — hvis der nemlig
skaffes ,,Regiering« tilveie, hvortil maaskee ikke behoves en eneste ny Embeds-
mand, eller nogen ældres Afskedigelse, men vel maaskee en inderlig Forvandling
i Retning as at blive fast ved at frygte Gud. Feilen fra oven var vistnok den,
at i det Hele taget fra overst til nederst Regjeringen igjennem var Styrken vae-
sentligen verdslig Klogskab, hvilket jnst væsentligen er Mangel paa Styrke;
Skylden fra neden var den at ville have al Regjering bort: Straffen — thi
Syndens Maade er altid Straffens Maade — Straffen er: det der bittrest bli-
ver savnet bliver just: Regjering. Aldrig sont i vort Aarhundrede var vel
Slægten og de Enkelte i den (den Bydende — den Lydende; den Foresatte —
den Underordnede; Læreren — den Lærende o.s. v.) saaledes frigjorte fra,
om man saa vil, alle Gener af, at Noget staaer og skal staae ubetinget fast;
aldrig folte vel ,,Meningerne« (de meest ueensartede, paa de forskjelligste Ge-
beter) sig saaledes, i ,,Fril)ed, Liighed og Broderskab«, ugenerede og lyksalig-
gsorte under Frispasens «til en vis Grad«: aldrig vil vel Slægten saa dybt
komme til at sande, at den og hver Enkelt i den trænger til, at Noget staaer og
skal staae ubetinget fast, trænger til, hvad Guddommen, den Kjerlige og i Kjer-
lighed, opfandt, det Ubetingede, istedetfor hvilket Mennesket, den Kloge til egen
Fordærvelse, beundrende sig selv satte dette Beundrede »til en vis Grad«. Byd
Somanden at seile uden Baglast — han kulseiler; lad Slægten, lad hver En-
kelt i den forsoge at bestaae uden det Ubetingede: det er og bliver HvirveL Det
kan i længere eller kortere Tid, i Mellemrum synes anderledes, at det er Fast-
hed og Tryghed: i Grunden er og bliver det Hvirvel, selv de storste Begiven-
heder og det meest anstrengende Liv dog Hvirvel eller som det at sye uden at
fæste Ende — indtil Enden atter gjores fast derved, at det Ubetingede anbrin-
ges, eller derved, at den Enkelte, om end paa nok saa stor Afstand, dog forhol-
der sig til et Ubetinget· Leve blot i det Ubetingede, indaande kun det Ubesin-
gede kan Mennesket ikke, han omkommer, som Fisken naar den skal leve i Luf-
ten; men paa den anden Side, uden at forholde sig til det Ubetingede kan et
Menneske heller ikke i dybere Forstand ,,leve«, han udaander, det er, han ved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
