Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - ab posse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
handlnng), det er den rene Erkendelse og ikke et erkendende
Subjekt eller erkendt Objekt·
Hos Schelliug er ,,det Absolute« Tingenes dunkle ,,Urgrnnd«.
Det er Jdentiteten as Natur og Aand, af det Reale og det Jdeale,
og er et Noget, som man ikke ad Erkendelsens almindelige Veie,
men kun ved en seerlig Jntuition, den ,,intellektuelle Anskuelse«
kan faa en virkelig Opfattelse af (se: intellektnel Anskuelse)·
lHos Hegel er det Absolute ,,Jdeen". Denne er absolut Aand
(Geist). Hegel antager, at der gives en absolut Erkendelse af ren
begrebsmcessigsdialektisk Art, idet Ideen udfolder sig begrebs-
makssigt efter den ,,absolute« eller ,,dialektiske" Metode (s. d.). Ved
denne ,,Udvikling« naar man i Hegels egentlige Aandsfilosofi
genuem den subjektive Aand og den objektive Aand til den
,,absolute Aand", der er det hojeste Trin i Ideens Udvikling.
Den absolute Aand realiserer sig i tre Former: som det æstetiske
Ideal: i Kunsten; som Følelsens Opfattelse as Sandheden: i
Religionen; og endelig som Sandheden ndtrykt ved sit absolute
Væsen: i den rene Fornufterkendelse, Filosofien·
Kirkegaard bruger undertiden Udtrykket det Absolute med
Henblik paa Romantikens Sprogbrug Saaledes, med Hentyd-
ning til Schelling: lV 423 (383): ,,Participerer ikke ethvert Men-
neske væsentlig i det Absolute, da er Alt forbi. J det Religieuses
Sphære skal man derfor ikke tale om Genie som en speciel
Vegavelse, der kun er givet Enkelte; thi Vegavelsen er her det
at ville, og den, som ikke vil, ham skal man idetmindste holde
saaledes i Hcrvd, at man ikke beklager ham«· Hyppigt bruger
han dog Udtrykket det Absolute i en mere adjektivisk Form.
Men som det Absolute i egentl. Forstand staar for Kierkegaard:
Slristendonnnen
Els. lV 413 (374): ,,. .. for nogle Individer er det Reli-
giense det Absolute, for andre ikke, og saa god Nat al Mening
i Livet«.
Vll 127 (116): ,,Det Ethiske er, som det Absolute, uendelig
gnldigt i sig selv og treenger ikke til Staffage for bedre at tage
sig ud«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
