Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Analytisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
Og dog er Angesten ikke et Fortabelsens Stempel, som er
paatrykt den ganske Verden. Tvertimod er Angesttilstanden hos
Mennesket Udtryk for, at det er bestemt til noget hojere end
at være blot Naturvæsen. Netop i Egenskab af Menneske foler
Mennesket Angest. I Angesten — baade den vedvarende dulgte
Angest, som gor, at Mennesket egentlig aldrig er rigtig glad,
og deu pludseligt frencbrydende Angest —- forfeerdes Mennesket
over sin Stilling i Tilværelsen, omgivet af Naturmagterne i det
ydre og i sit eget Indre, men det fornemmer samtidig gennem
Angstens Smerte ligesom en hojere Sammenhæng, som i Angest-
Ojeblikket soger at manifestere sig i ham. Der kastes ligesom en
Straale af Lys fra hojere Regioner ned i Sjælen Der vil derfor
selv i den stærkeste Angest altid foruden Smerten vrere en anelsess
fuld, uforklarlig Dragelse. Angesten kommer til at virke baade
skrcennnende og dragende. Kierkegaard opfatter saaledes Angsten
som et Skæringspnnkt mellem to Verdener inde i Mennesket,
den natnrbestemte Verden og en hojere aandsbestemt Verden.
Midt i Natur-Verdenen bærer Mennesket, selv et Naturvcesen,
Angstens Adelsmcerke i sit Bryst.
Mennesket kan nu i Angsteng Snakvring gaa een af to Veie.
Det kan vælge enten at betreede et hojere Frihedens Nige eller
at forblive i den natnrbundne Tilværelse Denne sidste Udvej
betegner Kierkegaard som Synd. Det er de to store Hoved-
landeveje, socn skærer hinanden i Angesteus Vejkryds»
Angesten er saaledes altid til Stede i Mennesket, og den frem-
træder paa to forskellige Maader. Dels ligger den soiu en stadig
Baggrnud i Bevidstheden, uadskilleligt kuyttet til Menneskets
Væsen, dels træder den klarere frem, hver Gang der foretages
en Handling Den bliver her et vigtigt Moment i Baggrunden
for »3pringet«. —-
Men Hensyn til selve Desiueringen af Angest-Begrebet kan
aufores, at den mest keudte Augest-Defiuitiou hos Kierkegaard
lyder: »Angest er en sympathetisk Autipathie og en antipathe-
tisk Sympathie-« (1V 346 (313)).
Der maa iovrigt henvise-3 til Flierkegaards Skrift: «Begrebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
