Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Bevægelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
og endeligt Syn. Den almindelige, overleverede Logik opslung
fuldstændigt af Hegels »dinlektiske« og ,,organiske« Synspirnkter,
der soger at forene det lievcegelige og det tidlose.
Mod dette opponerer Kierkegaard skarpt og hævder bestemt,
at den rene Logik netop er et Omraade, hvor Bevægelse er
ndelnkket og at lHegel kun ved Tilsnigelser er i Stand til at faa
Bevægelse ind i Logiken «Begrel1et Bevægelse er en Transeen-
dens, der ikke kan finde Plads i Logiken«. Karakteristisk er en
Udtalelse som folgende:
1V 316 (284): »Dersom et Menneske vilde gjore sig den
Uleilighed at anholde og samle i den hegelske Logik .....
alle eventyrlige Nisser og Koldolder, der som travle Svende
fremhjælpe den logiske Bevægelse, da vilde maaskee en senere
Tid forbauses over at erfare, at hvad der da vil staae som
afdankede Vittigheder eengang spillede en stor Rolle i Logiken«·
2) Kierkegaard anvender derimod paa andre Omraader hyp-
pigt Ordet Bevægelse Praktifk, i det levende Liv, paa det aande-
lige Omrande, beskriver han Personlighedens sorskellige ,,Bevæ-
gelser", og der er Mulighed for, at det her ofte er Hegels
1ldtrrsksmaade, altsaa de «dialek«tiske« Synsplmkter, der er raa-
dende hos ham. Paa Aandslivets Omraade anerkender lKierke-
gaard nemlig for det enkelte Menneske en vis Form for »Dia-
lektik«, nemlig i Betydningen: Livsforholdenes »Dialeltik« (se:
Dialektik).
De af Kierkegaard skildrede »Stndier«, det æstetiske, det etiske
og det religiose Stadium, der paa eengang er »Stadier« og
»Standpnnkter«, hvad de ogsaa bar været for Kierkegaard, har
vel nærmest deres Navn af det gennemlevede, jfr. «Stadier
paa Livets Vej". Men Kierkegaard-3 indholdsmæssige Frem-
stilling af »Stadierne« viser ogsaa, at der er en ,,Bevægelse"
i dem af ,,dialektisk" Art. Det æstetiske Stadium forer i Virke-
ligheden efter Kierkegaard i en almindelig Betragtning ved sin
indre Modsigelse over til det etiske, der igen forst finder sin Hvile
i det religiøse Derimod fastholder han, at den rent personlige
»Overgang", den hertil kræve-de Beslntning, knn kan ske i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
