Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Bevidsthed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ch
Oc-
lO
Herved spaltes Religiositeten i to skarpt adskilte Former:
Religiositeten A og Religjositeten B, den første karakteriseret
ved Troen paa det evige som det evige, den anden ved Troen
paa det evige som tilblevet i Tiden, o: Troen paa Paradoxet.
Allerede i Religiositeten A er der efter Kierkegaard sket «en saa
qnalitativ Forandring, at den ikke lader sig forklare af en lige-
frem Udviklings Lidt efter L—idt«z Jadividet «opdager« i et be-
stemt Tidsnioment, at det maa forudsætte sig selv som evig,
,,l)esinder« sig paa, at det er evigt o: har evig Betydning. Det
egentlige Brud fremkommer dog forst ved Religiositeten B.,
idet Jndividet soger at forankre sin evige Bevidsthed ved noget
historisk, »altsaa ikke befinder sig paa, hvad det er, men bliver,
hvad det ikke var« (Vll 544 (483), 564 (5()0)).
Efterhaanden som »Kategorien den Enkelte« mere og mere
træder frem som Kierkegaards Grnndkategori, forbindes ogsaa
Udtrykket evig Bevidsthed hermed. Saaledes hedder det i en
af de senere ,,·Opbyggelige Taler«: »Derfor er denne Bevidst-
hed om at vasre en Enkelt Grundbevidstheden i et Menneske,
den er hans evige Bev·idfthed« (Vlll 264 (225 f)). —
Kierkegaards Udtryk »den evige Selvbevidsthed« er i Mod-
sætning til en evig Bevidsthed langt rent intellektnelt og falder
sammen med det i den romantiske Filosofh sasrlig hos Fichte,
yndede Udtryk: det rene Jeg, Jeg-Jeget, som et samlet Ud-
tryk for en Art overindividnel Bevidsthed
Bevægelse: Ordet Bevægelse er af Betydning hos Kierkegaard i
forskellige Retninger, negativt og positivt:
1) lHegels silosofiske System dannedes derved, at «Jdeen«,
den i alt værende Fornuft, antages at ltevasge sig gennetn stadigt
»dialektisk« nndannede Begreber op til, hvor den »absolnte
Aand« ndsoldede sig. Idet der saaledes ved Ideens tidlose
Udvikling bringes Bevægelighed ind i Begreberne, bliver for
Hegel den almindelige formelle Logik, hvis Begreber er ,,ftati-
sle«·. stillestaaende og tidlose, knn Udtryk for et nfnldkomment
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
