Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Digterexistens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
skellighed, som f. Eks· 11 226 (188): ,,Endelighedens forfænge-
lige Disserenser«· Overfort paa det kvalitative anvender han
imidlertid ogsaa Udtrykket om den individnelle »Forskellighed«
eller Særegenhed, og om »absolnte« Forskelle·
V11 214 (192): »9Jien netop naar man allerstcerkest er i
sin Disserents, da allerstcerkest at fatte Ligheden, det er den
eenfoldige Vises ædle Fromhed".
11 241 (200): »Dn tcenker bestandig relative Tiffercntser,
aldrig den absolnte Differents Philosophien kan man derfor
gjerne, efter hvad jeg skjonner, give Ret i, at den ikke kan
tænke en absolut Modsigelse, men deraf følger ingenlunde,
at denne ikke er til«.
111 109 (97): »Det Absurde horer ikke til de Differentser,
der ligger indenfor Forstandens eget Omfang. Det er ikke
identisk med det Usandsynlige, det Uventede, det Uformodede«.
Digterexistents: Dette Ord rnmmer i Kierkegaards Mund for-
saavidt en Modsigelse, som en «Digter", der væsentlig falder
indenfor det cestetiskes Ramme, efter hans Mening næppe helt
fnldestgor hans Krav om at vcere i »Existents«. »Forgjeves
strider jeg imod. Min Fod glider. Mit Liv bliver dog en Digters
Existents. Kan der tænkes noget Ulykkeligere? Jeg kan
skildre Haabet saa levende, at enhver haabende Judividnalitet
vil vedkjende sig min Skildring; og dog er den et Falsum, thi
medens jeg skildrer det, tænker jeg paa Erindringen« (1 28f
(20)). »En Digter-Existents som saadan ligger i den Dunkelhed,
der er en Folge af, at en Fortvivlelse ikke bliver gjennemfort,
at Sjælen bestandig zittrer i Fortvivlelse og Aanden ikke kan
vinde sin sande Forklarelse ...... En Tigter-Cxistents er derfor
som saadan en ulykkelig Existents, den er hoiere end Endelig-
heden og dog ikke Uendeligheden« (11 227 (189)). the desto
mindre er Kierkegaards Skildring af Digterexistensen sympatisk
betonet — om end i et vist Vemod —, og dette hænger sammen
med, at han ikke tnrde paastaa selv at være kommen videre end
til Digterexistensen, nemlig i Forhold til det religiøse Og ,,chri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
