Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Digterexistens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
stelig betragtet er — —- — enhver Digter-Existents Synd, den
Synd: at digte istedetfor at være, at forholde sig til det Gode
og Sande gjennem Phantasi istedetfor at være det, det er,
existentielt stræbe at vasre det« (X1 213 (180)). En Digter-
Cxistens kan ,,stuudoni afgive et confiuinm til det Religiense,
skjondt gvalitativt forskjelligt derfra. En Digter er ofte lidende
i Existetits, men det der refletteres paa er Digterværket som
derved frembringes. Den existerende Digter, der lider i Exi-
stentseu, fatter dog saaledes heller ikke Lidelsen, han fordyber
sig ikke i den, men i Lidelsen soger han bort fra Lidelsen og finder
Lindring i den digteriske Frembringelse« (VIl 433 (885f)).
Storst biografisk Jslast er der vistnok i folgende Skildring af ,,en
Digter-Existents i Retning af det Religieuse«, som Kierkegaard
kalder ,,det meest dialektiske Confininm mellem Fortvivlelse og
Synd. Denne Digterexistens ,,er deri forskjellig fra Fortvivlelse,
at den har Guds-Forestillingen med sig, eller er for Gud; men
den er uhyre dialektisk, og som et nigjeuuemtrcengeligt dialektisk
Virvar over, om hvorvidt den dunkelt er sig bevidst at være
Synd. En saadan Digter kan have meget dyb religieus Trang,
og Forestillingen om Gud er medoptaget i hans Fortvivlelse.
Han elsker Gud over Alt, Gud som er ham hans eneste Trøst
i hans hemmelige Qval, og dog elsker han Qvalen, den vil han
ikke slippe. Han vil saa gjerne være sig selv for Gud, dog ikke
i Henseende til det faste Punkt, hvori Selvet lider, der vil han
fortvivlet ikke være sig selv; han haaber paa at Evigheden vil
tage det bort, og her i Timeligheden kan han, hvormeget han
end lider derunder, ikke beslutte sig til at overtage det, ikke troende
ydmyge sig derunder. Og dog vedbliver han at forholde sig til
Gud, og dette er han-3 eneste Salighed; det vilde være ham den
storste Rædsel at skulle undvære Gud-A Han bliver Religieusi-
tetens Digter, ,,. . . .han forstaaer dunkelt, at det der fordres af
ham er at slippe denne Qnal, o: troende at ydmyge sig under
den og overtage den som horende til Selvet ..... Men troende
at overtage den, det kan han ikke, det er, det vil han i sidste For-
stand ikke, eller, her ender hans Selv i Dunkelhed. ..... han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
