Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Erindring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
er Platonisk og ikke nogen sokratisk Læresætning som f.Eks.
Sætningen: Dyd er Viden.
Thi da Sokrates i Tid er forud for Platon, maa i det anførte
ligge det, at Sætningen, ,,Læren«, er nkendt for Sokrates og
knn er brngi om Sokrates som et Symbol for andet. Dette
,,andet« spalter sig i to Omraaderz For det forste bliver ,,Majeu-
tiken«, Jordemoderknnsten, som ,,Sokrates" anvendte intelleks
tnelt overfor Menons Slave, efterhaanden Kierkegaards Udtryk
for Meddelelsesknnsten paa det etisk-religiose Omraade, altsaa
for det, han kalder ,,den indirekte Meddelelse« (s. d.). Det er den
,,existerende Tætikers« Meddelelsesform, og Sokrates er det
store Eksempel paa en saadan Tænker-. «
Men dernæst bibeholdes der for Kierkegaard ogsaa et vist
direkte Forhold mellem Sokrates og Tanken om »Erindringen«
derved, at Sætningen: al Erkenden er en Erindren, i Folge
’"·’Oierkegaard skal udtrykke det ,,sokratiske", at den evige væsentlige
Sandhed ikke er paradox i sig selv, men knn ved at forholde sig
til en Existerende. Sætningen om Erindringen — der stadig
intellektnelt-,,speknlativt« ikke har Forhold til Sokrates — bli-
ver dog Udtryk for noget hos ham, bliver nemlig Udtryk for
,,det Dobbelte: 1) at den Erkjendende væsentligen er integer,
og at der for ham ingen anden Mislighed er nted Hensyn til
Erkjendelsen af den evige Sandhed end den, at han existerer,
hvilken Mislighed er ham saa væsentlig og afgjorende, at den
betyder, at det at existere, Jnderliggjorelsen i og ved at existere,
er Sandheden; 2) at Existentsen i Tinieligheden ikke har nogen
asgjorende Betydning, fordi der bestandigt er Muligheden af
erindrende at tage sig selv tilbage i Evigheden, om denne Mulig-
hed end bestandigt ophæves derved, at Inderliggjorelse i at
existere ndfylder Tiden« (V11 191 (172)).
Herved er den græske di–(i,i«s2;c7ch, Erindringen, med eet Ord
blevet Udtryk for det hninane, »Græeiteten«, i dennes Modsæt-
ning til det paradoxe, kristelige. Selv oni »Crindringen«, saaledes
som Begrebet hos Kierkegaard er knyttet til Sokrates, tillige
staar i en vis Llliodscrtning til ,,Speknlationen« og ,,Syste1net«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
