Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Gemyt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
581
Gemyt: Ordet Gemyt er en Overforelse af det tyske Gemiit,
der betegner Sjælelivets Enhed og Bestemthed, forsaavidt denne
er tiloejebragt ved samtlige Folelses- og Viljestilstande. En
fast begrebsmcessig Udformning har Udtrykket ikke faaet. Til
det tyske Geiniit svarer nærmest det danske Sind, der ligeledes
betegner det individnelle Jndbegreb af Vilje, Folelser og Tanker,
som giver Bevidstheden det scerlige Præg — Det danske Gemyt
kan dels betegne Sindets mere overfladiske Prægning, dels det
samme som det tyske Geiniit J denne sidste Betydning anvender
Kierkegaard oftere Ordet.
Eks. 11 88 (73): ,,Dersom Dn ikke holder igjen, saa gaaer
der i Dig et riigt Gemyt nuder«.
IV 458 (414)·. »Alvor og Gemyt svarer nn til hinanden
saaledes-, at Alvor er et hoiere og det dybeste Udtryk for hvad
Gemyt er. Gemyttet er en Uiniddelbarhedens Bestennnelse,
hvorimod Alvor er Gemyttets erhvervede Oprindelighed,
dets bevarede Oprindelighed i Frihedens Ansvarlighed, dets
hcevede Oprindelighed i Salighedens Nydelse«.
Xlll 225 (208f): ,,... ligesaa mægtig en Indflydelse
Jronien maatte knnne faae over et digterisk Gemyt som
Plato-By ligesaa vanskeligt blev det for ham at forklare sig
denne Indflydelse, og at reprodneere Jronien i dens To-
talitet. . .«.
Xlll ZZlf (808): ,,Det er den ene Side, at det Almene
begynder med Tænken, inen til Did, som Charakteer, horer,
at Mennesket er det, dertil horer Hjerte, Gemyt o. s. v. Der
er altsaa to Sider: det Almene og den realiserende Indivi-
dnalitet, den reale Aand«.
generisk (lat. genus, Zlcegt, Art): slægtlig, Slægts-, som ved-
rorer ell. horer til Slægten; hos Kierkegaard nærmest om
Konsforskellen
Eks 1V 375 (338): ,,J Blufærdigheden er den generiske
Tifferents sat, men ikke i Forhold til sit Andet. Dette sker i
Triften«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
