Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Gemyt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582
Geni: Begrebet Geni —- Ordet betyder egentl. Skaberaand,
Skaberkraft —- bestemmes hyppigst som den overordentlige
naturlige individuelle Begavelse, der frembringer noget origi-
nalt og forbilledligt. J Genibegrebets Historie nævnes ofte
Kant, der paa Vaggrund af Datidens blotte ,,Originalgenies"
til et Geni krævede »en medfodt Sindsbeskaffenhed (Gemijts-
anlage, ingenium), ved hvilken Naturen skaber en Regel for
Kunsten-A Det at Geniet skaber og skaber noget nyt og brugbart
fremhæves altsaa af Kant: Geuiet er Evnen til at tænke og
handle uafhængigt af andre Forbilleder og dog selv ved sin
Handlen skabe Forbilleder·
Naar der er Anledning til at nævne Genibegrebet i Forhold
til Kierkegaard skyldes det i og for sig ikke nogen Nybesteimnelse
af Genibegrebet hos ham — han opfatter Geniet omtrent som
Kant —— men derimod det at han i en udforlig Udvikling har
»modstillet« Geniet og Apoftelen, og at denne Modsætning
belyser begge.
Kierkegaard bestemmer Geniet saaledes (X1 113 (97)): «Genie
er, som Ordet selv siger (jngenjum, det Medfodte, Primitivitet
(primus), Originalitet (0rigo), Oprindelighed o. s. v.) Umiddel-
barheden, Natur-Besteminelseu, Geniet fodes· Allerede længe
forend der kan være Tale om, hvorvidt Geniet nn vil heufore
sin sjeldne Vegavethed til Gud eller ikke, er det Genie, og er
Genie, selv om det ikke gjor det. Med Geniet kan der foregaa
den Forandring, at det udvikler sig til at være hvad det Kam
din-saam- er, at det kommer i bevidst Besiddelse af sig selv. For-
saavidt man for at betegne det Nye, et Genie kan have at bringe,
bruger Udtrykket ,,Paradox«, bruges dette dog knn i uvæsentlig
Forstand om det transitoriske Paradox, om Antieipationen, der
forkastter sig til noget Paradoxt, hvilket dog igjen forsvinder.
Et Genie kan i sin forste Meddelen være paradox, men jo mere
han kommer til sig selv, jo mere forsvinder det Paradoxe. Et
Oienie kan maaskee- være et Aarhundrede forud for sin Tid og
derfor staae som et Paradox, men tilsidst vil Slægten dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
