Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Heautontimorumenos ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
589
fremkommer et Korrelationsforhold mellem deres Handlinger,
der kan se nd som et Aarsagsforhold Denne Tilpasning er den
præstabilerede Harmoni.
Swrlig Betydning fik Teorien om den forudbestemte Harmoni
som Jndlceg i Problemet om Forholdet mellem Sjæl og Legeme.
Til Belysning af dette Forhold brugte Leibniz Billedet med
to Ure, —— hvoraf Sjælen var det ene, Legemet det andet —
som fra Tidernes Morgen var indrettet paa at gaa nojagtig
ens. Nogen Indvirkning af det ene Ur paa det andet kunde
ikke finde Sted, men de viste nojagtigt ens: d. v. s. til et bestemt
Forhold i Legemet svarer et bestemt sjæleligt Forhold og om-
vendt, men nden at det ene skyldes det andet.
Kierkegaard anvender Leibniz’ Teori som et friere sprogligt
Udtryk, men dog med en Hentydning paa Teoriens alminde-
lige Indhold.
Eks. I 380 (328): »Det er et Par, der er bestemt for hin-
anden. Hvilken Taktfasthed i Gangen, hvilken Sikkerhed i
den hele Optræden, bygget paa gjensidig Tillid, hvilken har-
monia præstabjljta i alle Bevægelser, hvilken snffisant Grun-
dighed".
XIH 121(112): »Hvilken harmonia erStabiljta i Galskab,
hvilken hoiere Eenhed i Vanvid horer der dog ikke til, at Plato
og Athenienserne forene sig om at ihjelslaae og ndodeliggjore
en saadan skikkelig Spidsborger?«
X111 273 f (255): «Som overhovedet Orallet stod i et For-
hold til den corresponderende menneskelige Bevidsthed, som det
i en tidligere Tid raadede med guddommelig Myndighed, i en
sildigere Tid befattede sig med at forelcegge videnskabelige
Problemer, saaledes see vi ogsaa i det delphiske Lrakels Ud-
sagn Soerates betræffe11de en harmonja præst—abilita«.
Heautontimorumenos: »Selvplageren«z se nærmere Noten til
11 166 (138).
Hegel, Georg Wilh· Friedr., tysk Filosof, f. 1770, d. 1831. Hegel
studerede i sin Ungdom Teologi og var derefter i en Del Aar
S. Kierkegaard-. xV 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
