Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
593
som Uvidenhed til den gamle Sætning: oredo quia absurdumz
men den indeholder ogsaa en langt dybere Positivitetz thi den
bevæger sig ikke i hnmane, men i theantropifke Bestemmelser,
den finder ikke Hvile ved at gjore Mennesket til Menneske, men
ved at gjore Mennesket til (8,511d-Mennefke« (X111 428 (392 f)).
En saadan Opfattelse af Hnmoren er i og for sig bibeholdt i
»Forfatterskabet«. Men idet Kierkegaard her, gennem Udvik-
lingen af sin sVaradoxlaere og videre, mere og mere skærper sin
Opfattelse af det speeisik kriftelige, særlig ogsaa i dettes Forhold
til »Eksistensen", fremkommer der for Hmnorens Vedkommende
en Væsensforskellighed fra det kristelige, en Forskel, som i dette
Forhold stiller Hnmoren, væsentlig fet paa lige Fod med Jronien.
»Hnmor er, naar den benytter de christelige Bestemmelser. . ..
ikke Christendom, men en hedensk Speenlation, der har faaet alt
det Christelige at vide. Den kan komme det Christelige skuffende
nær, men der hvor legjorelseii fanger. . « hvor. . « Erindringens
og Jmmanentsens Bro bagved er afhnggetz der hvor Afgjorel-
sen bliver i Oj«eblikket, og Bevægelsen fremad mod Forholdet
til den evige Sandhed, der blev til i Tiden: der er Humoren
ikke med.... Humor er ikke væsentlig forskjellig fra Jronie,
men væsentlig forskjellig fra Christendom, og væsentligen ikke
anderledes forskjellig fra Christendom end Jronie er det« (V11
258f (:230 f)).
Det, som da bliver det karakteriftifke for Hnmoren i Kierke-
gaard-3 Opfattelse, er det, at Humoren bliver det sidste ,,Sta-
dinm« eller det hojeste Trin indenfor det rent hnmane. Dette
udtrykkes paa folgende Maade: »H1nnoren slutter Jnimanentsen
af indenfor Jinmanentfen, ligger endnu væsentligen i Erindrin-
gens Tilbagetagen ud af Existents ind i det Evige, og forst da
begynder Troen og Paradoxerne· Humor er det sidste Stadium
i Existens-Inderlighed foran Troen« (Vll 278 (249)).
Naar Huinoren herved sættes som »Consiniet til det Reli-
gieuse« — i Stadiernes Række: Konfiniet mellem det etiske og det
religiose Stadium (fe Stadium) — maa dette, trods Udtrykket
Troen (her altsaa ikke = Tro sensu emjnenti), forstaas saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
