Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Hypostase ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
tankelost Hysteron-Proteron; man maa sige, det at Hed-
ningen dømte saaledes om Selvmord som han gjorde var
Fortvivlelse-A
hæve: Modsætningen til sætte eller ponerez anvendtes særlig
som Udtryk eller Terminns indenfor den speknlative Tænkning,
jfr· nærmere anfheben·
Jch: se Ieget
Ide: Ordet Ide, der i Tænkningens Historie — rent bortset fra
almindelig Sprogbrng — fremtræder i saa mange Betydninger
lige fra den rent snbjektive Forestilling til et objektivt, selvstæn-
digt Væsen, betegner hos en Række Tænkere en Genstands eller
et Livsforholds objektive, uafhængig af Tænkning og Erkendelse
væsentlige Tthe ell. lign. Efter Sehelling (og herhjemme
H. C. Orsted) er Ideen den egentlige Kerne i en Ting, Tingenes
,,Urbillede«; det er Ideerne, der gor Tingene sande og giver
dem et indre Væsen; i Lighed med Gud er Ideerne prodnktive
og virker efter samme Lov og paa samme Maade, som Kræfter
i Tingene, Ideerne er Tingenes Sjæl.
Beslægtet med en saadan Anskuelse er Hegels Opfattelse
af Ideen, selv om Idebegrebet ved Hegels stærke FreinlJæven
af det begrebsniasssige faar et mere intellektnalistisk Anstrøg
Paa den anden Side hindrer dette ikke, at Ideen hos Hegel
netop bliver det altomfattende Begreb og saaledes f.Cks.
ikke er Ideen om et ell. andet, eller et ell. andets Ide; det er
samme Ide, der viser sig i alt. Ideen er den olijektivt værende
Fornuft, der ndfolder sig i Verdensprocessen og paa en ,,dias
lektisk« Maade sætter sine egne Bestennnelser. Den er: Begre-
bet, Vegreliets Realitet og Enheden af begge disse. Ideen er
det Absolute-
Ideen eksisterer for det forste ,,an sich« og er her Logikens
Genstand, dernæst i sin ,,Anders sein", som Natur, og endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
