Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Ide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
Jdealisme: Teoretisksfilosofisk kan ved Ordet Jdealisme som
metafysisk Jdealisme forstaas den Verdensanskuelse, efter
hvilken den absolnte Virkelighed, Virkeligheden i sidste Jnstans,
er af ideal Natur, d. v.s. i sig selv Ide, Ur-Tanke, Fornuft,
Aand, Bevidsthed ell.lign. Omverdenen forstaas da som blot
en Form for den aandelige Værens Udfoldelse og Tilsyneladelse.
Efter den nærmere Maade, paa hvilken det »Jdeale« bliver
bestemt, bliver der saa sorskellige Former af metafysisk Jdealisme.
— Erkendelsesteoretisk kan man ved Jdealisme forstaa
det Standpunkt, efter hvilket Omverdenen ikke eksisterer som
noget i sig selv, men knn er til som Indhold af eller Genstand
for en fornemmende og tænkende Bevidsthed saaledes, at der
ikke gives et Objekt nden et Subjekt. — Ved etisk Jdealisme
tænkes nærmest paa den Form for metafysisk Jdealisme, der
bestemmer det Godes Jde som hojeste Jde (Platon o.fl.).
Etisk Jdealisme som en vis Form for en teoretisk Jdealisme
adskiller sig saaledes begrebsmæssigt fra den praktiske Ideal-
isme, der er Troen paa Jdeers og Jdealers Betydning for og
Magt i det individnelle og sociale Liv, og Viljen til at leve i
Overensstemmelse med Jde og Ideal.
Hos Fiehte sker der en Sammenblanding af metafysifk,
erkendelsesteoretisk og etisk Jdealisme (rent bortset fra, at
Fichte ogsaa fortrinligt kan nævnes som «praktisk Jdealist«).
Fichte lægger al Realitet ind i »Jeget« og bestemmer Verden
som »Materiale til Opfyldelse af vor Plig ". Dette er kaldt den
snbjektive Jdealisme i Modsætning til Schellings objektive Ideal-
isme og Hegels absolnte Jdealisme (se nærmere under «Systes
ntet«, S. 718).
Kierkegaard nævner nogle Gange Jdealismen og hyppigst
med lLdenblik paa Fichtes Lære, se Els. nedenfor. Undertiden
toges ogsaa Ordet noget bredere som Jdealisniens Erkendelsess
teori i det hele, eller dog den almindelige tyske Jdealisme
««3andsningens Tilforladelighed er Bedrag. Dette har allerede
den græske Skepsis tilstrækkeligt viist og den moderne Jdealisme
ligesaa« (V11804(271)). Eller: ,,—— hiin græske Sætning yxscoth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
