Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Nichts ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652
gyndelse, er Intet. Men dette er knn en tantologisk Omskriv-
ning af den anden Sætning: Begyndelsen er ikke. Begyndel-
sen er ikke, og Begyndelsen begynder med Intet ere aldeles
identiske Sætninger, og jeg kommer ikke af Stedet-C
Noget: Ved Begrebet Noget forstaar man iAlmindelighed en
ubestemt Genstand for en Tanke. Hos Hegel er Noget (Ettvas)
et Begreb, som i hans Logik kommer frem, hvor han i Udvik-
lingen af Begrebet Væren (Sein) kommer til Begrebet Til-
væren (Dasein), og nn sikserer eller bestemmer Tilvasreti til at
have en Griensez i denne Form er Tilværen Noget. Noget har,
hinsides Grænsen, Andet ved Siden af sig; og Noget er selv,
i Forhold til dette Andet (altsaa: set fra Andet’s Side af Græn-
sen) et Andet — idet Andet herovre sra selv bliver et Noget.
»Etivas ist im Verhijltnis zn einem andern selbst schon ein anderes
gegen dasselbe« (.Hegel). — Abstraherer man fra den ,,satte"
—— tænkte — Grænse, hvorved Noget blev sat i Forhold til Andet,
saa bliver Noget Væren i sig selv Sein an sich) men falder
herved bort som selvstændigt Begreb, idet det falder sammen med
den absolnte Væren. Holder man derimod fast ved Nogets
Greeitse og abstraherer fra dets Væren i sig selv, saa bliver Noget
Væren udenfor sig selv, men falder ogsaa saaledes bort,
idet det falder sammen med det absolnte Intet.
Den Hegelske Terminologi spiller Kierkegaard oftere paa, i
mere eller mindre los Tilknytning til Hegels »dialektiske« Be-
grebsdamielser.
Eks· V 11 (7): «Forordet som saadant, det emanciperede
Forord, maa da ingen Sag have at afhandle, men handle
om Intet, og forsaavidt det synes at behandle Noget og handle
om Noget, maa dette dog være en Tilsyneladelse og en fingeret
Bevægelse«.
Normativ: Medens Ordet normativ sædvanligt anvendes adjek-
tivist = normgivende, opstillende Normer, behandlende Nornier
og deres Virteliggorelse (f.Ek3. normativ Videnskab), bruger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
