- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femtende Bind /
654

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - numerisk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

654

hos Hegel kan de nævnte Definitioner forliges hos ham; og
man kan maaske som Kierkegaard gor det, kort sige, at hos Hegel
er Nødvendigheden = Enheden af Mulighed og Virkelighed.

Kierkegaard griber i Begrundelsen af sin Paradoxlcere tilbage
til en Opfattelse af Nødvendighedsbegrebet, der sætter et skarpt
Skel mellem Virkelighed og Nødvendighed og fjerner Nødven-
dighedsmomentet fra den historiske Virkelighed, idet han —-
med lieneegtende Svar — spørger (1V 264 (235): Er det Forbi-
gangne mere nødvendigt end det Tilkommende? eller: Er det
Mulige ved at være blevet virkeligt derved blevet mere nød-
vendigt end det var? »Jkknn til stor Forvirring har den nyere
Speknlation faaet Nødvendighed bragt sammen med Opfat-
telsen af Verdenshistoriein hvorved baade Mulighed, Virkelig-
hed og Nødvendighed ere blevne forvirrede« (Vll 332 (-297).

Fdierkegaards Opfattelse er, idet han griber tilbage til græske,
sasrlig Aristoteliskc Tankebestennnelser, den, at det Nødvendige
er absolut forskelligt fra det virkelige og det mulige. Medens
det mnlige kan blive til, og det virkelige er blevet til, kan det
Nødvendige ikke blive til. «Tet Eneste, der ikke kan blive til, er
det Nødvendige, fordi det Nødvendige er« (lV 266 (237))· Det
udvikles nærmere, at da den Forskel, der er mellem det mulige
og det virkelige er en Forskel i Væren, kan der ikke som Hegel
synes at ville, af en saadan Værensforskel ell. Væren-3-Mod-
sætning »dannes en Enhed, der var Nødvendighed, hvilken ikke
er Værens Bestemmelse, men Væsens Bestemmelse, da det
Nodvendiges Væsen er at være". Der vilde her blive Tale om
en Overgang til et andet Væsen; men at antage saadan Slut-
ning vilde blive en oercifjamg ekg Iis-io yzvoc (s. d., metabasis).
Sondringerne maa noje fastholdesz Væren er eet og er det samme
for alt værende («en Flne, naar den er, har ligesaa meget Væren
som Gnden«), Væsen er noget andet, her drejer det sig om de
forskellige ideelle Bestemmelser »Saasnart jeg taler ideelt om
Væren, taler jeg ikke mere om Væren, men om Væsenet Den
hoieste Idealitet har det Nødvendige, derfor er det. Men denne
Væren er dets Væsen, hvorved det netop ikke kan blive dialektisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/15/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free