Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Objekt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
655
i den faktiske Væren-3 Bestemmelser, fordi det er; og heller ei
kau det siges i Forhold til noget andet at have mere eller mindre
Væren« (1V 235 (209)).
De skarpe Sondringer i Kierkegaards Begrebsbesteinmelser
paa disse Omraader giver Kierkegaard et andet Virkeligheds-
begreb end Hegel, et Begreb kraftigt bestemt af hans Tanke
om «Eksistensen« (s. Virkeligh.ed) Det Hegelske Jde-Mon1ent
fjernes a Virkelighedsbegrebet Og p.d. a. S. bliver Nodven-
dighedsbegrebet bestemt rent ideelt-abstrakt. Begrebet det Nod-
vendige hos Kierkegaard nærmer sig derfor stærkt Begrebet det
Evige, dette set i fin mere abstrakte Form, ikke som et særligt
etisk-religioft Udtryk (s. Evige, det). Det er derfor ogsaa to ganske
parallele Modsigelser, der af Kierkegaard opstillegs: Det Nod-
vendige kan ikke nndergaa Tilblivelsens Forandring Thi . »Alt
hvad der bliver til, beviser netop ved Tilblivelsen, at det ikke er
nodvendigt« (1V 266 (237)). Altsaa kan det Nødvendige ikke
blive til, altsaa heller ikke blive noget tilblevet, noget historisk.
Det vilde være en Modsigelse. Og paa den anden Side: »Gndens
Fremtræden« som «Dagens Nyhed« betyder at »Dagens Ny-
he d« er »det Evige, er EvighedensB JegyndelseC Det er ogsaa
en Modsigelse, er det absolnte ««aradok3. «Paradokset forener
netop Modsigelsen, er det Historiskes Eviggjorelse og det Eviges
Historiskgjorelse« (1V 254 (227)). — Jfr. ogsaa: Paradox.
Objekt: Ordet Objekt betyder egtl. det modstillede (af lat.
objioere, stille overfor, stille imod), det (er et Subjekt) frem-
bndte ell. lign·, altsaa Genstand, Sag, Ting. Objektet, Gen-
standen er sammen med sin Modsætning, Subjektet, en Grund-
form for Erkendelsen Alt efter som man tillægger Objektet
Karakter af en Realitet udenfor Snbjektets Opfattelse, eller
man ikke gor dette, tales der om en realistisk Retning i Tænk-
ningen eller om en idealifiisk Retning, om Realisme eller
Jdealisme. Se ogsaa Subjekt.
vbjektiv: hvad der henhører til Objektet, og vedrører Objektetz
Uafhængig af Subjektet. Det objektive staar ganske vist lige
42s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
