Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Paradox
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660
rejses Spørgsmaal om Anvendelse af etiske Begreber, f. Els.
Pligtbegrebet, det etiske Godes Begreb o.s.v· paa Forhold,
som allerede ved Udgangspunktet, ved de givne Forudsætninger,
er udelukket fra Omraadet for det etiske. Den etiske Pligt kan
efter Forudsætningen kun have en Rolle indenfor det Almenez
indenfor dettes Linraade kan Pligten forme fig forskelligt efter
de forskellige Forhold, og Pligtkollisioner kan opstaa for det
enkelte Individ, der loser dem mere eller mindre heroisk (den
tragiske Helt, se: teleol· Snspensiou); men alt dette finder Sted
indenfor det etiskes auerkendte Omraade, indenfor det Almene·
Kierkegaard har nn til sit Brug som Jllustration, men med dyb
personlig Baggrund, anvendt Fortællingen om Abrahams Offer.
Abraham er ikke som Agammemnon (Vrntns, Jephtah) en
,,tragisl Helt«z han er »Troens Nidder«, der i en religiost bestemt
Pligtfolelse er rede til at ofre det bedste, han har, dog samtidig
i en Forvisning om, at Lfret sluttelig ikke vil blive krcevet. »Tet
ethiske Udtryk for hvad Abraham gjorde er, at han vilde myrde
Isaak, det religiense er, at han vilde offre Jsaak« (lll 92 (82)).
«Den tragiske Helt opgiver det Visse for det endnu Vissere, og
Betragtereus Øie hviler trygt paa ham. Men den, der opgiver
det Almene for at gribe noget eudun Hoiere, der ikke er det
Almene, hvad gjor han ?« (1ll 124(110)). Kierkegaard siger om
Abraham: »Jeg faaer i ethvert Moment Oie paa hiint uhyre
Paradox, der er Indholdet af Abrahams Liv, i ethvert Moment
bliver jeg stodt tilbage, og min Tanke kan, trods al sin Lidenskab,
ikke treenge ind i det, ikke komme et Haarsbred videre.... J
Helten trenker jeg mig ind, i Abraham kan jeg ikke tænke mig
ind, naar jeg har naaet Hoiden, falder jeg ned, da det, der bydes
mig, er et Uaradox»» I den Tid for Udfaldet fo: Englens
Rost, dedereus TilshuekomstJ var Abraham enten i hvert
Minut en Morder, eller vi staae ved det Paradox, der er hoiere
end alle Mediationer« (lll t)5, 129 (84, 115)).
2. Det intellektuelle Paradoks Allerede i »Fr1jgt og
Bæven« findes’ der — ucertnest iudskndsvis — en Antydning
af den Tanke, som senere blev udviklet af Kierkegaard sont det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
