Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Paradox
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
661
intellektuelle eller i sin yderste Form som det »absolute Para-
doks". Han taler om, at det kan være let nok nu »bagefter« at
blive kort, at onske at se Kristus vandre om i det forjcettede Land:
»Man glemmer Angesten, Noden, Paradoxet Var det saa let
en Sag ikke at tage feil? Var det ikke Forfærdeligt, at dette
Menneske, der gik mellem de Andre, at han var Gud, var det
ikke forfærdeligt at sidde tilbords med ham? Var det saa let en
Sag at blive Apostel? Men Udfaldet, 18 Aarhundreder, det
hjælper, det hjælper til dette lmnpue Bedrag, hvormed man
bedrager sig selv og Andre« (lII 129 (115)).
De vigtigste Udviklinger indenfor Kierkegaards- Paradoxlære
findes imidlertid i »Philos· Smuler« (1844):
Paradoxet er Tankens »ideuskab. Men enhver Lidenskabs
hojeste Potens er, altid at ville sin egen Undergang, og saaledes
er det ogsaa Forstandens hojeste Lidenskab, e: den mest liden-
skabelige Form for Tænkning, at ville Anstodet, hvorved Tænk-
ningen (K"ierkegaard gor her et lille Hop i Tanken) som saadan
gaar under. Det er da Tænkningens hojeste Parade (eller
Paradoxi) at ville opdage noget, den ikke selv kan tænke.
Udgangspunktet er nu her en Forudsætning om, at Men-
nesket forstaar sig selv, kender sig selv og dermed selve Kriteriet
paa Sandheden Jo fnldeligere denne Selvkundskab er, og altsaa
ogsaa Sandhedens Erkendelse, desto stærkere brænder Forstan-
dens Higen efter »Anstodet«, Mennesket vil gaa ud over sig
selv, vil det Ubekendte Dette kan efter Forudsætningen ikke
være Mennesket selv, eller noget andet kendt; det kunde da
kaldes Guden. At bevise dette ubekendtes Tilværelse, falder
ikke Forstanden ind. »Dersom nemlig Guden ikke er til, saa er
det jo en Umulighed at bevise det, men er han til, saa er det
jo en Daarskab at ville bevise det« (1V 238 (207)): Tilværelse
kan aldrig bevises. Kierkegaard erkender dog, at der her er en
betydelig Vanskelighed: Gud er ikke et Navn paa en Ting,
men efter Forudsætningen et Begreb, og et Bevis for Guds
Tilværelse udover en Tydeliggorelse af Gudsbegrebet staar over
for den Vanskelighed at skulle forene Væsens-Bestemmelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
