Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Paradox
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
663
forhold i Stedet for en Absolnt-Forskellighed. Denne maa da
have sin Grund i, hvad Mennesket skylder sig selv, eller med
andre Ord hvad det selv har forskyldt, og Forskellen bliver
saaledes = Synden. «Saa bliver da Paradoxet endnn for-
færdeligere, eller det samme Paradox har den Dobbelthed, ved
hvilken det viser sig som det absolntez negativt ved at bringe
Syndens absolnte Forskellighed frem, positivt ved at ville op-
hæve denne absolnte Forskellighed i den absolnte Lighed« (1V
240f (214)).
Kierkegaard sporger nu, om et saadant absolut Paradox da
overhovedet lader sig tænke og han svarer: Forstanden tænker
det ikke, selv kan den ikke falde paa det, og maa have meget at
indvende. Og dog: Forstanden vil jo i sin paradoxe Lidenskab
sin egen Undergang (jfr. foran). ,,Men denne Forstandens
Undergang er det jo ogsaa Paradoxet vil, og saaledes er de jo
dog i Forstaaelse med hinanden; men denne Forstaaelse er kun
tilstede i Lidenskabens Øseblik« (1V 241 (215))· — Denne For-
staaelse er Troen (s. d.).
Kierkegaard giver indenfor denne Udvikling en Antydning af
— og har i sine Papirer nærmere omtalt det — at der knnde
tænkes en endnn dybere Form for Paradoks end det lige ud-
viklede, altsaa dybere end det blot intellektnelle Paradox: Gaden,
det evige, som Menneske, i Tiden. Der kan tænkes en Form,
der vilde være en Sammensmeltning af det intellektnelt meta-
fysiske Paradoks og det etiske Paradoks: ,,Ter existerer da et enkelt
Menneske, han seer nd ligesom andre Mennesker, voxer op
ligesom andre Mennesker, gifter sig, har en Næringsvei, er
betænkt paa sit Udkomme for den Dag imorgen, som det bor
sig et Menneske; thi det kan nn være skjont nok at ville leve
som Himlens Fugle, men det er ikke tilladt, og kan jo ende med
det Sorgeligste, enten, hvis man har Udholdenhed dertil, at
man omkommer af Hunger, eller at man lever af Andres Gods-
Dette Menneske er tillige Gnden« (IV 239 (213)).
3. Det psykologiske Paradox. En tredje Form for Para-
dox hos Kierkegaard, nemlig en Art psykologisk Paradox, knnde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
