- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femtende Bind /
667

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Phænomen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

667

Phænomen: Ordet Phænomen, gr. gmwdxxspoz phainomenon,
kommer af gr.(,1)ar"2sa), viser, epafvoxmg viser mig, og betyder
saaledes noget, der viser sig, kommer til Syne, lader sig til
Syne. Ordet er især kendt fra Kants Filosofi, idet Kant kaldte
den sansede Genstand som Erkendelsesobjekt for Phænomen, i
Modsætning til »das Ding an sich«, «Tingen« i sig selv, som
efter Kant nnddrager sig Erkendelse» Hos Hegel, der ikke aner-
kender den Kantske Sondring mellem Ding an sich og Phæno-
men — det hele skal og kan efter Hegel erkendes — optræder
Ordet og Begrebet Phænomen indenfor «Resleksionsbegreberne«.
Væsen og Phænomen danner et af de i Hegels Logik indenfor
Afsnittet om ,,Wesen", Væsen, forekommende Par-Begreber,
Resleksionsbegreberne, hvis resleksive Karakter, eller Eensidig-
hedskarakter, skyldes den her paa dette Stadium af Ideens
Udvikling fremtrædende «Reflexion«. Se nærmere Reflexion,
og nnder ,,Systemet«, S. 719.

Kierkegaard anvender i sin Hegelske Periode, altsaa særlig i
sin Dispntats »Om Begrebet Jroni« (1841) hyppigt Ordet
Phænomen, særlig ogsaa i dets Modsætning til Væsenet Til
Karakteristik af Ironi-Begrebet er denne Modsætning ypperlig,
oinend knn abstrakt-teoretisk. Kierkegaard siger da ogsaa, at det
er »en Bestemmelse, der gaar gjennem al Ironi, ...at Phæ-
nomenet ikke er Væsenet, men det Modsatte af Væsenet«
(X111 347 (322)). Hvor han derimod til sidst som den afslut-
tende «hojere Enhed« skildrer en Livsansknelse, hvori Jronien
ikke mere er det altbeherskende, men kun indgaar som et mere
underordnet Led i Helheden, som et ,,behersket Moment«, kan
han vel atter anvende Modsætningsforholdet Phænomen-Væsen,
men her knn i den Form, at Modsætningen er ophævet: ,,Jroni
som et behersket Moment viser sig derved i sin Sandhed,
at den lærer at virkeliggore Virkeligheden, derved, at den lægger
det vedborlige Eftertryk paa Virkeligheden Virkelig-
heden faar sin Gyldighed ved Handling. Dette i prac-
tisk Henseende. J theoretisk Henseende maa Væsenet vise
sig som Phænomenet. Jdet Jronien er bleven behersket,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/15/0681.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free