Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Phænomen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668
troer den ikke længere, som visse kloge Folk i det daglige Liv,
at der bestandig maa stika Noget bagved« (X111 427s (392)).
pl)ænomcnal: hvad der horer til et Phænomen eller til det at
være Phænomen, at være blot Tilsynekomst eller Tilsyneladelse,
i Modsætning til det Indre, til Væsenet
Ordet phænomenal hos Kierkegaard har saaledes intet at
gore med almindelig Sprogbrngs pop1ilære ,,fænomenal", og
naar Kierkegaard et Sted brnger Udtrykket ,,det Phænomenale
er det Ubetydelige« (V11 45 (40)), er dette ikke en filosofisk Vits,
men ndsiger k1m, at det, der her er Tale om (0: Ægteskabet),
i sin rent ydre Side — som »Phænomen« — er ubetydeligt i
Forhold til det Indre, til Væsenet, den ægteskabelige Kærligs
hed. Paa det popnlcere maa der ej heller tænkes ved en Ud-
talelse som denne (X 384 (838)): ,,Der var i denne Skuespil-
lerinde en væsentlig Genialitet, som forholdt sig til den Idee:
qvindelig Ungdommelighed Dette er en Idee, og en Idee er
noget ganske Andet end det Phænomenale selv at være 17 Aar
gammel, hvilket jo ogsaa er den mest ideelose Piges Tilfælde,
der bliver 17 Aar ganiniel«.
Naar kierkegaard endelig (X111 328 (300)) omtaler »den
Vanskelighed, der er sorbnnden med Tilvejebringelsen af en
Vished om det Phænomenale i Socrates’ Existents« maa
her ved ,,phænonienalt" forstaas den rent ydre historiske Side
ved Sokrates’ Person, og Vanskeligheden er alle de kildekritiske
og andre Spørgsmaal, som rejser sig ved Behandlingen as blot
det rent historiske ved Sokrates. Det »Phænonienale« viser
saaledes her samtidig modsætningsvis3 hen til det Indre, til
Væsenet, nemlig til Forstaaelsen af Sokrates som Personlig-
hed, altsaa til Sammensatheden i hans Væsen Der vises her
hen til et Forhold, der i hoj Grad er et »logisk« Resleksionsforhold
i Hegelsk Forstand, et Forhold, der giver Sokrates Karakteren
af et Gennembrnd indenfor græsk Aandsliv, indenfor »Graseis
teten«· Græeiteten er nemlig i sig selv »Umiddelbarheden", og
er derfor nden slige Spaltningerx Væsenet er = Phænomenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
