Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Redintegration ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684
Reflcxiont Ordet Refleksion betyder egentlig Tilbagebojning
eller Tilbagekastning, (særlig af Lysstraaler og Lydbolger),
altsaa ogsaa Genstraaling eller Genskin· Gennem en Betydning
som Tilbageblik faar det Betydningen Eftertanke, Overvejelse,
Betragtning osv.
J Hegels Filosofi spiller Begrebet Refleksion en overmaade
betydningsfuld Rolle. Jdet Hegel gaar over fra Behandlingen
af Begrebet Væren til Begrebet Væsen, bestemmer han Væsen
som Bærens Sandhed, som dens egentlige Grund. Dette hedder
i den Hegelske Logiks Terminologi, at Væren fra det Umiddel-
bare kommer over i Differensen, i Forskellighedenz der aabner
sig »Afgrnnde« i segrebeh som for ikke var opdaget. Der
opereres altsaa med en Art Dobbelthed i degrebet Væren
,,Væren ophæves-O og Væsenet kommer frem, kommer til Syne.
At fastholde denne Dobbelthed kræver en særlig Eftertanke,
og denne Eftertanke er netopResleksionen. Begrebethren kræver
knn en umiddelbar Tanke. At enhver Genstand er Noget, har
Størrelse og en Maade at være paa, alt dette falder nmiddel-
bart i Ojnene, og findes nden egentlig Eftertanke En saadan
behoves forst, naar der er Sporgsmaal om Grunden til det
Værende, om dets Egenskaber, Kræfter, Aarsager osv. Naar vi
bruger vor Eftertanke, altsaa tænker over noget, ikke blot
paa noget, sker der efter Hegel ligesom en Fordobling af Tanken;
den retter sig sorst nmiddelbart mod sin Genstand, men ,,brydes«
saa og kastes tilbage, idet det ved vor Tænken over Tingenes
Væsen, som Hegel siger-, ,,nänilicl·i den Gegenstand nicht gilt in
seiner Unmittelbarkeit szn tvissen], sondern toir denselben als ver-
mittelt toissen tvollen«. (Se nærmere nnder »3yste1net«, S. 718).
—Udtrykket og degreliet Refleksion er der derefter rig Anvendelse
for i Hegels Værker, i ,,»Zysteniets« andre Dele, hvor Forhold
og Begreber ofte ,,reflekterer sig« i hinanden og bliver Genstand
for tilsvarende begrebsmcrgsig Refleksion som ovenfor anfort.
Kierkegaard anvender, i Overensstemmelse med hele Tidens
as Hegel smittede Spisogbrng, denne Terniinns i overordentlig
vid Udstrækning Han anvender derfor Ordet Nefleksion i adskil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
