Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - relaksere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
685
lige Betydninger:.fom almindelig Sprogbrngs Refleksion, der
er=Betragtning, Overvejelsez dernæst i en Betydning, der
danner et Mellemled mellem almindelig Sprogbrngs ,,Reflek-
sion« og den Hegelske Betydning a Ordet (jfr. nedenfor, at
Udviklingen er «standset paa Refleksionen«); og endelig i en
Betydning, der ligger nær op ad Hegels, dog mere psyhologisk-
etisk orienteret (,,et gennem-,,reflekteret« Jndivid«, o.lign.);
dertil kommer dragen af »Refleksion« som Referat ell. Omtale
af den Hegelske Filosoferen
rclakserct losne, blodgore, lette, formilde.
Eks. lll 147 (132): ,,Som da Gjenkjendelsen bliver det
Losende, det Relaxerende, saaledes er Skjultheden det Spæn-
dende i det dramatiske Liv«.
Religiositeten A: Den Form sor Religiositet, som af Kierke-
gaard betegnes som Religiositeten A., er den samme som han
skildrer som »den skjnlte Inderlighed-3 Religiositet«· Den i Inder-
lighed eksisterende, der forholder sig til ,,det alisolnte Vel-oss
og for hvem Lidelse, som en Afdoen fra det nmiddelbare Liv,
bliver Udtryk for denne »Pathos«, har et væsentligt Mærke til,
nemlig Skyld-Bevidstheden Skyldbevidstheden er ikke Synds-
bevidsthed — denne fremkommer forst ved Neligiositeten B.
Men Skyldbevidstheden fremkommer i Iolge Kierkegaard allerede
derved, at Jndividet er etisk ansvarligt for Brugen af Tiden;
naar den eksisterende nn bliver klar over, at han skal Lidelsens,
AfdoetlJedens, »nhyre Omvei«, vil han samtidig se, at han
først gjorde en gal Begyndelse, at Tiden derved gik til Spilde,
og at han altsaa kommer i Skyld som en afgorende Bestem-
melse ved Eksistens-Tilstanden, en Skyld, han ikke kan vælte
fra sig over paa Tilværelsen, og en Skyld, som, da Forholdet
til en evig Salighed og Gndsforestillingen er til Stede, bliver
en Kvalitetsbestemmelse. Skyldbevidsthedens afgorende Udtryk
er denne Bevidstheds væsentlige Vedvaren, eller den evige
Erindren af Skylden. Denne Erindringens evige Opbevaren
af Skylden bliver da Udtrykket for den eksistentielle Pathos og
S. Kierkegaard-. xv 44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
