Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - relaksere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686
det hojeste Udtrvk for denne, derfor hojere end selv den mest be-
gejstrede Ponitenfe, der vil gore Skylden god igen. Selv om en
saadan Poniteuse, som den, Middelalderen fatte som Jdealet,
maa betragtes med Ærbødighed, er det ikke desto mindre en
umulig Opgave, den har sat fig. Den sande Inderlighed er selve
Erindringen, og det religiøse er SktJldbevidsthedens Totalitet i
det enkelte Individ for Gud i Forhold til en evig Salighed,
er altsaa det, at Judividet er ligesom gennemshret af Skyld-
folelse ved Tanken paa Gud og Salighed Denne Neligiofitet
kan vel ramme-3 indenfor Menneskenaturen, men er dog ,,en
saa qualitativ Forandring, at deu ikke lader sig forklare af en
ligefrem Udvikling-3 Lidt efter Lidt« (Vll 544(483)). Der maa ske
en Besindelse paa sig selv i et givet Ojeblik
Denne Neligiofitet har Humoren — der i ,,Stadierue«s hele
Ratkke, altsaa som selvstændig Aandsform, er ,,Konfiniet til det
religiofe — til sit 11dtrvk(om end altsaa ikke som Vrefen), Humoren
er Religiositetens ,,1neognjt0« (se: Humor). Paa den anden Side,
eller rettere: til den anden Side, freinefter, er Religiofiteten A.
Forudsætningen for den egentlige paradoxe Religiositet,
Neligiositeten B. Kierkegaard siger ndtrtskkeligt, at Religiofi-
teten A. maa forst være til Stede i Jndividet, førend der kan
vrere Tale om at blive opmærksom paa det Særlige, der danner
Kernen i Religiofiteten B.: ,,Mau vil derfor see, hvor taabeligt
det er, naar en Mand uden Pathos vil forholde sig til det Chri-
steligez thi forend der overhovedet kau vaere Tale om at vasre
blot i den Situation, at man kan blive opmærksom paa det,
maa man forst existere i Stieligieusiteteu A.« (Vll 548 (486)).
Paa den anden Side vil det sex-, at der efter Kierkegaards For-
udsætninger iutet er til Hinder for, at Religivfiteten A. har
kunnet forefindes i Hedeufkaliet, og han har da ogsaa frem-
stillet Sokrates væsentlig som en Bærer af Religiofiteten A.
Sokrates-? ,,Uvideuhed" er endog efter Kierkegaard »et Aualogon
til Troen sensu emjnenti« o: til Religiositeten V., omend deu
sokratifte Uvidenhed er ,,svm en vittig Spog i Forhold til det
absurdeg Alvor-C
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
