Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Subjekt - Subjektiv - Subjektivitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
703
villende Væsen i Modsætning til Objektet o: Genstanden for
denne Erkendelse, Følelse og Villen. Dette Forhold kan tænkes
personligt som det sjælelig-legemlige menneskelige Individ, eller
npersonligt som en Genstandsbevidsthed J sidste Henseende
bliver Snbjektet til det erkendelsesteoretiske Snbjekt, der
er det abstrakt tænkte ,,Snbjekt overhovedet«, hvilket vil inde-
holdes i Enkeltsnbjekterne, men er uafhængig af disses Indi-
vidnalitet· Et Erkendelsessorhold er toleddet: Snbjektet og
Objektet.
J Betydningen det aandelige eller det psykiske Jeg som
,,det rene Jeg", Jegheden soin saadan, gjordes der en mang-
foldig Anvendelse af Snlijektbegrebet indenfor den romantiske
Filosofi» Hos Fichte bliver ,,Jeget" til Verdens-Subjekt, og i
denne Betydning til al Værens Grundlag. Det er dette Verdens-
Snbjekt eller Verdens-Jeg, der ,,sætter« de enkelte Snbjekter
eller Jeg’er. Se ogsaa Snbjekt-Objekt; Objektz Snbjektivitet.
Snbjektiv: Ved det Snbjektive forstaas det, som hører til og
tilkommer Snbjektet, er begrundet i Subjektet, afhængig af
Snbjektet, o. s. v.
Kierkegaards Sprogbrng, hvorefter det snbjektive nærmest er
det samme som det personlige, eller det individnelle o: til det
enkelte Individ horende, er paavirket af den Hegelske Speknla-
tions Terminologi. Denne Tænkning satte sig som en væsentlig
Opgave den at blive ,,objektiv«; det gjaldt om at opsøge og
klarlægge Ideens egne Ytringssormer og at fremstille disse saa
vidt mnligt — og man ansaa det for ninligt — fri for ,,snbjek-
tive«, o: fra det tænkende Snbjekt stammende, Elementer· Her-
overfor betoner Kierkegaard: Umuligheden af den rene Objeks
tivitet, samt at det i ,,Ek»3istensen« netop er Opgaven: »at blive
snbjektiv". — Jfr. under ,,Systemet", S. 718.
Subjektivitet: Ved Snbjektivitet forstaaes hyppigst Karakteren
as at være snbjektiv. Ved Sansekvaliternes Snbjektivitet for-
staas, at Sansekvaliterne (Lngt, Smag, Horelse o. s. v.) tilhører
450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
