Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Subjektivitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704
det fornemmende Snbjekt, o.s.v. Erkendelsens subjektive Ka-
rakter vil være Erkeudelsens Snbjektivitet·
Denne mere rent intellektnelle Form for Snbjektivitet faar
paa et ejendommeligt Grundlag en særlig Udvidelse hos Kierke-
gaard. Den Kantiske Betoning af Snbjektivitetsmomenterne i
Crkeudelfen forer hos Kants Efterfølgere til de ejendommelige
Problemlosuingsforsog hos Fichte, Schelling og Hegel (se nær-
mere under ,,Systemet«, S. 712 f.). Hos Hegel er Resultatet en
Art Sammensmeltning af Erkendelsens objektive og subjektive
Momenter i Betragtningen af Tilværelsens ,,Dialektik", og det
er Hegels Krav til det erkendende tilfældige Snbjekt, at dette
soger mest muligt at befri sig fra sin Subjektivitets Kende-
mærker for i den ,,dialektiske Metode« at stille sig paa Linje
med »Ideeu« i dennes Udvikling og saaledes naa en objektiv
Crkendelse
Kierkegaard, der i »Oni Begrebet Jroni« (1841) ser væsentlig
hegelsk paa ,,Snbjektiviteten", anser senere den objektive Erkens
delse for en umulig Utopi, en reu Kimære, eller i det hojeste
en værdilos »Approximatiou«, og har begrundet dette nærmere
Et Hovedpuukt heri er det, at Grkeudelsen dog altid maa faa
et Forhold til Subjektet, og at det erkendende Subjekt ikke
som Speknlationen mener knn lever i den logiske Tanke, men
netop altid vil være et i Eksistens, i Vorden, i Handlen og Stræben
ftedt Snbjekt, der altid maa soge den væsentlige Erkeudelse.
Denne væsentlige Erkendelse er netop en saadan, hvis Forhold
til Eksistens, til det at eksistere, er væsentlig ,,Kun den ethiske
og den ethisk-religieuse Crkjenden er derfor væsentlig Erkjenden«
(Vll 183 (165)). Snbjektiviteten mister da hos Kierkegaard det
intellektnalistiske Anstrøg og bliver = Personligheden fra dens
etisk-religiose Side, eller »Jnderlighedeu«» Det er bedre ,,at
forstaae Lidet, men eie dette i Lidenskabens uendelige Veder-
hæftighed i Uendelighedens Jiidsatning, eud at vide Meget,
og Intet eie, fordi jeg selv phantastisk er bleven et phantastisk
subjettiv-objektiv Noget«·
Hensyuet til Menneskene maa ikke hindre denne ,,Jnderlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
