Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - „Systemet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
724
af Begrebet og Objektiviteten, af det Uendelige og det Endelige,
men ikke som en abstrakt hvilende Enhed, men som en bevæget,
levende Enhed. Den konkrete Ide er altsaa Proces, Udvikling,
Liv. Saaledes forftaas Organismen, det levende Individ knn
gennem Ideen. Livet er Ideen i dennes Umiddelbarhed, opfattet
som blot Tilværen. Men al Tilværen, ogsaa alt Liv, er jo ikke
selvstændig, men ftaar i Forhold til andet. Ethvert Liv skyldes
andet Liv, Individets Liv skyldes Artens Liv, en Generation
en anden Generation Ved disse enkelte Leds Vekselspil virkelig-
gores Menneskehedens store Livsprores Og saaledes bliver alt Liv
og al Vasren slnttelig ndtrvkt og fattet ved den absolnte Ide,
eller hvad der er ensbetydende hermed: Ideen om d e t Absoln te:
Dette er al Tilvce1·ens sidste, sig selv realiserende Ojemed, det
hojeste Begreb, der objektiverer sig i alt, og ved hvilken alt objeks
tiverer sig, det er den evige Livs- og Udviklingsproees, i hvilken
og ved hvilken det Uendelige gaar ind i det Endelige, og alt
Endeligt paa sin Side bliver Uendeligt. Med dette Begreb om
den absolnte Ide har Hegels Logik altsaa naaet sit afsluttende
Maal, idet den samtidig vender tilbage til sin degyndelsm thi
dette hojefte Begreb indeslutter i sig alle de foregaaende, nemlig
som ,,ophævede Momenter-A
ll. Hegels Naturfilofofi
Sager man at opfatte alt det Virkelige i sin Helhed og Enhed
som Fornuft-bestemt, som en Udfoldelse af den absolnte Ide,
finder man her en Udviklingsgang, hvor Ideen efterhaanden,
fra i ringest Grad at vcere til Stede som saadan, mere og mere
kommer til sig selv. Som nederfte Trin ses da det, hvor Ideen
slet ikke er det, som ndgor dens Vassen, men er noget helt. andet.
Tenne Ideens »«2lndet-Vceren« (,,Anderssein«) er Naturen.
Tet er altsaa Naturens degreb at vcere Ideen i dens »Anders-
sein", altsaa at vcrre Ideen i dens VrerewAndet-end-I·deen.
Naturens Væsen er at vcere en Væren, der er lJelt nden nogen
Basren for sig selv, som altsaa er nden et Selv, nden Midtpnnkt,
en Verten, der er en blot »Uden for sig-Væren« (««.)lnsserssicl)-sein« .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
