- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femtende Bind /
725

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - „Systemet“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

725

Vi moder her som de første Repraesentanter for den blotte Væren-
udenfor-hinanden« Begreberne Rum og Tid, der forer til
Mekanikkens øvrige Begreber, Materie og Bevægelse, Masse
og Hastighedl J Begrebet Tyngde møder vi imidlertid den
forfte svage Antydning af det Aandelige: Tyngden betyder dog,
at der soges et Midtpnnkt. Over Begrebet det frie Fald og
Lovene herfor føres vi videre ind i Fysiken, med Begreberne
Vægt og Sammenhæng Med Sammenhængen er Delene ikke
mere blot udenfor hinanden men ogsaa i hinanden, der er en
Enhed, hvis ydre Side er Adl)cerensen, den ydre Berøring,
den indre Side Kohcerenfen, den indre Sammenhæng Over
Elafticitetsbegrebet fores vi hen til Begrebet Klang og Tone.
Men Tonefremkaldelsen er dog knn et asmaegtigt Forsøg paa
at oplose Materiebegrebet. Dette lykkes først i Begrebet Varme,
der forer videre til Begreberne Magnetisme, Elektricitet og de
kemiske Modscetninger, hvor der dog endnn findes et vist For-
hold til et Stof. Den fnldftcendige Losrivelse fra Stoffet har vi
forft i Begreberne Lys og Farve —- med Hensyn til disse folger
Hegel Goethe og er imod Netvton — men alt dette knn paa
en ydre Maade. Til en indre Enhed i Losrivelsen fra det Ma-
terielle, og kun en saadan Enhed vil svare til Ideens Sandhed,
kommer det forst i det Organifke.

J Organismen har vi ikke blot en ydre men en indre Enhed:
dens almindelige Væsen er Begrebet, og Ideen er kommen
frem, omend knn som umiddelbar Ide, ikke efter sit egentlige
Vei-fem Med Begrebet, der er det fubjektivt konkrete, bliver
Organismen individnel — saaledes en geologisk ,,Organisme«
som Jorden — og den bliver levende Organisme, naar Begrebet
foruden at være dens Væsen tillige bliver dens Aarsag, altsaa
selv ndvikler sig til det, som det i sig selv er. Over de forfkellige
Livsytringer og Former for Organismer fores vi til Forplant-
ningen. Planteorganismen viser trods al organisk Enhed dog
ikke den Selvvirksomhed og Selvstændighed, som iidgor Livets
Væsen, og som det i hvert Fald tilftrceber· Planten er nok en
Enhed, men dog ikke fkarpt adskilt fra andet, den er nok et ,,Sig«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/15/0739.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free