Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - „Systemet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
729
Vilkaarlighed (Willkiir), og »Lyksaligheden", som en Fore-
stilling om almindelig Tilfredsstillelse og Frihed. Dette fører
over i den frie Aand, der er den Aand, der forener Erkendelse
og Vilje og søger at virkeliggore Friheden som en ny Verden.
Dermed forlader Jdeen den individnelle eller snbfektive Aands
Grcettser og gaar over til den oversindividnelle Aand eller til
den objektive Aand, Frihedens Verden, som Udtryk for en
Vilje, der er ,,an nnd fiir sich frei«·
b. Den objektive Aand.
Da Friheden danner en objektiv Verden og maa ses som
almindeligt Begreb, bliver Begrebet Ret (das Recht), som
abstrakt eller formel Ret det første Udtryk for den objcktive Aand.
Det enkelte Individ er, fet under Rettens Synspunkt, Reis-
snbjekt eller retlig Personlighed· Personen, der skal have en
ydre Frihedsffcere, faar dette ved Begrebet Ting (Sache) som
Besiddelse og Eiendom. Kontraktsretten kan ndledes heraf, J Kræn-
kelfer af Overenskomfter ser vi som Rettens Negation den første
og mildere Form for Begrebet Uret, der kommer skarpere til
Syne ved Forbrydelsens Begreb. Negationen af denne Nega-
tion af Retten er Straffen, der altsaa ndledes logisk af For-
brydelsen, som en Genoprettelse af Retten for Retfærdigheds-
ideens og Sietsideens Skyld — derimod ikke som Hævn eller
egentlig Gengceldelse·
Straffen er en Villen, der har Retning mod det Almene. Dette
foreligger i Moraliteten, der i Modsætning til Retten er Fri-
hedens indre Tilværen, som det Sindelag, der vil det Rette.
Moraliteten er imidlertid kun dette Indre, og i Sindelagets
Forhold til ydre Handling ligger Muligheder for tre Mangel-
fnldheder: det blotte Forsæt, den rene Hensigt, og Samvittig-
heden som blot formelt Forhold til det Gode. Paa det sidste
Trin retter Viljen sig mod et ubetinget og absolut Formaal,
det Gode som saadant: Pligten søges virkeliggjort for Pligtens
egen Skyld. Men imod Kant gor Hegel gceldende, at det Gode,
bestemt som ren Almindelighed let fører paa Afveje, og derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
