Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - „Systemet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
730
i Virkelighed ikke er det gode: Samvittigheden skal have en
Ledestjerne, ellers bestemmer den sig rent subjektivt og bliver
en Form for det Onde. Saadanne moralske Afveje er: eu indi-
vidnalistisk Moral, det moralske Hykleri, der er et moralsk Bedrag,
Probabilismen, der lader sig noje med eu delvis og periferisk
Moralbegrnndclse, og den rent ironiske Livsopfattelse, der spiller
Vold med det moralske.
Disse »Ufuldkommenheder« i Moralitetens Forhold til Virke-
ligheden maa efter Hegel afhjcelpes, og dette sker ved Opftillingen
af det Begreb, der er den hojere Enhed af Retten og Moralis
teteu, nemlig Sædeligheden (die Sittlichkeit), der paa eengang
er subjektiv og objektiv, og hvor Friheden er blevet Natur; her
har den objektive Aand faaet Virkelighed og er snbstautiel, og
den snbjektive Vilkaarlighed har intet Raaderum. Her bydes der
altsaa faste Holdepnnkter for den moralske Saas, nemlig i Fa-
milien, i det borgerlige Samfund og endelig: i Staten.
J Sædelighedens forste Trin Familien ser vi den naturlig-
sædelige Organis111e, der er Grundlaget og Udgangspunktet for
al Sædelighed. Ægteskabet, med alle sine Begrebsmomenter,
er her Midtpnnktet, og Pieteten den særlige Familiedyd Fami-
lierne som samlet Helhed bliver næste Triu: det borgerlige
Samfund, — en Organisme, hvis Enhed er et «Vehoveues
System", der giver indbyrdes Afhængighed, en almindelig
Sammenhæng — og som iovrigt er præget af Begreberne Lov og
Lovgivning, kietspleje og offentlig Magtndovelse, f. Eks. i
Politiniyudigheden. Alt dette forudsætter imidlertid og viser
hen til en særlig sædelig Magt, der staar hojt over det borgerlige
Samfund, nemlig til Staten, ,,Sædelighedens« tredje og
høieste Trin.
Staten er efter Hegel det Sædeliges absolnte Snbstaus.
Imod Kontrakts-Teorieu, hvorefter Staten har sit Grundlag i
en »R·ontrakt« mellem isolerede Judivider, sætter Hegel den anden
Yderlighed i Statsopfattelsen, det antike Stats-Vegreb: Staten
er begrebsmæssigt til forud for Individerne, der knu er dens
Led; Statens Autoritet er ubetinget, ja, guddommelig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
