Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Tautologi - Teleologi - teleologisk Suspension
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
740
rwiefog, teleios gr., fuldbyrdeude (af gr. r87»og, telos, Formaal,
Endemaahz som bringer noget til Fuldendelse; se nærmere Noten
til Vl 112 (98).
Teleologi: Ved Ordet Teleologi (der kommer af gr.-rs"J-og,
telos, Formaal, og Adyog logoS, Fornuft eller fornuftig Be-
tragtning) forstaar man en Opfattelse, der anser Begivenheder
og Handlinger for bestemt af Formaal og Hensigt, ledede af
saakaldte Hensigtsaarsager (eausae Huales). Teleologieu staar
saaledes i Modsætning til Mekanisnien eller Mekanieismen, der
anser alt, hvad der sker, for fuldtnd at maatte have sin For-
klaring i forndgaaende Tilstande.
Kierkegaards hele Opfattelse af Tilværelsen maa anses for
teleologisk. En scerlig Anvendelse af Teleologi-Begrebet har han
gjort i Skriftet ,,Frhgt og Bæven-’l Skont han endnu her i
Formen anerkender Hegels Opfattelse af «det almene« som
Maalestokken for det etiske og som dettes Grundlag, rejser han
samtidig her Spørgsmaalet: Gives der en teleologisk Suspen-
sion af det etiske?« Se dette.
teleologisk Snspensiom J Skriftet ,,Frygt og Bæven« rejser
Kierkegaard med Abrahams Offer som Billede det Spørgsmaal,
om der gives ,,en teleologisk Snspensiou af det Etiske«,
d. v. s. hvorvidt det, man i Almindelighed anser for den etiske
Handlen, i visse Tilfælde vil kunne tilsidescettes, fordi en anden
Handlen for Judividet i den givne Situation staar som det rig-
tige, selvom det endog gaar stik imod det i og for sig anerkendte
etiske, og ikke kan 1uidlades, idet det for Judividet er Udtryk for et
absolut Formaal, et absolut rzzog telos (se dette). Ved det
Etiske forstaar Kierkegaard her det Almeue som almindelig
fredelig Magt, og Sporgsniaalet, der rejses, vedrorer derfor
efter hans Synspunkt kun i uegeutlig Forstand Problemet om
Pligtkollisiouer. Om Pligtkollisioner i almindelig Forstand bliver
der efter Kierkegaard — og med Rette, men det afgorende
er saa kuu Bestemmelsen af det etiskes Omfang — kun Sporgs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
