Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Terminologi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
744
Terminologi (af lat.: termjnus, se ogsaa nnder dette): Ord-
brngz Kunstsprogz Lære om, og hele Jndbegrebet af, de i en
Videnskab ell.lign. brugelige Knustord
Eks.V1 437 (387): ,,Tid efter anden kan jo ogsaa en Philo-
sophies Terminologi trænge igjennem lige til den menige
Mand ——«·
VJJ 351 (314): »Den hele christelige Terminologie er taget
i Veslag af Specnlationen, thi Speeulationen er jo Christen-
donnnen".
Terminust egtl.: Grænse, et vist fastsat Tidspnnkt, en Tids-frist;
termjnus a quo = Begyndelsespmiktet, Tidspnnktet, fra hvilket
noget er at regne; terminus ad quem = Endepnnktet, Tids-
pnnktet, indtil hvilket noget maa regnes-.
J Betydningen Begyndelsespunkt = Udgangspnnkt anvender
Kierkegaard Udtrykket termjnus a quo f. Eks· Vll 549 (487):
,,Dersom nemlig Religiensiteten A. ikke gaaer imellem som
terminus a quo for den paradoxe Religiensitet: saa er Religiensi-
teten A. hoiere end B. ——«; og 580 (471): ,,Christendommens
Nyhed har derfor bag sig, som Ter1ninns, den skjulte Inderlig-
heds evige Neligiensitet ——«. 525 (466): »Hmnor som Terniinns
til at bestemme den fknlte Jnderligheds Religiensitet«.
J Flertal, termjnj (og ogsaa iEnkelital: termjnus toch11ious),
anvendes Ordet som Betegnelse for storlige Udtryk, saaledes
ogsaa af Ftierkegaardz f·C·ks.: VH 535 (474): »man har i de
forbindtligste og mest anerkjendende Terinini faaet Gnd prak-
tiseret ndenfor". Se ogsaa Terminologi.
Thaumatnrg (gr.29a17«a, timqu Under, Vidunder, og Sky-on
orgon, Værk): Undergorer, Troldmandz se nærmere Noten til
Vl 4334 (385).
theanthropisk (gr. iJsd;, thoos, Gud, og cimngTroH anthropos,
Menneske): gndnieinieskelig.
Kierkegaard stiller det eneste Sted, hvor han benytter dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
