Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - teleologisk Suspension
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
743
lnte Idag-« og saa alle de relative reltn Det absolnte reLoC
er det absolnte etiske Gode og er det, Kierkegaard i ,,Afslntt.
uvidensk. Esterskrift« kalder ,,den evige Salighed". Han siger
ndtrykkeligt, at han ikke har indladt sig paa at bevise, at der er
en evig Salighed til bl. a. ,,fordi den, hvis den lod sig bevise,
slet ikke var til, da det absolnte ethiske Godes Tilværelse kun kan
bevises derved, at Jndividet selv existerende udtrykker, at det
er til« (V11 413 (367 f)). Den evige Salighed har derfor, siger
Kierkegaard, «som det absolnte Gode, den Mærkelighed, at det
ene og alene lader sig definere ved Erhvervsmaaden«.
Den Opgave, der nn er stillet Judividet, er den at forholde sig
absolut til sit absolnte Dion Dette vil omdanne hans Eksistens
— allerede et relativt Iseon omdanner partielt et Menneskes
Eksistens — men det gælder om, at denne Omdannelse ikke sker
paa en ydre Maade. Dette var Tilfældet i Middelalderens
Klosterbevægelse, der vel maa prises i Forhold til en dod Gaaen
paa Akkord i Mediation og Spekulation, men som dog glemte,
at Cksistens-Jnderligheden ikke maa faa et for Udvortes Udtryk:
,,Klosterbevægelsens Mislighed laae.... deri, at den absolute
Judvorteshed, formodentlig for ret at bevise, at den var til,
fik sit paafaldende Udtryk i en distingveret særskilt Udvorteshed,
hvorved den dog, hvordan man vender og dreier sig, kun blev
relativ forskellig fra al anden Udvorteshed«· Nej, det gælder om
,,paa eengang at forholde sig til sit absolnte rezog og til det
relative — ikke ved at mediere dem, men ved absolnt at forholde
sig til sit absolnte reZog og relativt til det relative-A Det er en
vanskelig Opgave saaledes at være delt mellem Verden og sig
selv, »paa eengang absolnt at forholde sig til det absolnte 18209
og saa i samme Øieblik som andre Mennesker deeltage baade
i det Ene og i det Andet«. Men der maa ingen Afsvcekkelse finde
Sted, thi ,,relativt at forholde sig til sit absolnte reZog er at
forholde sig til et relativt Tszog thi Forholdet er det afgjorende«.
Det gælder om ,,altid at have det absolnte rellog hos sig« (V11
394, 806, 403 (851, 353, 359)).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
