Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Viljens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
764
ogsaa Muligheden til det onde. Dette ses ogsaa deraf, at Kierke-
gaard i nogle prineipielle Udtalelser fremhæver, at enhver ,,Til-
blivelse« sker ved Frihed, og at enhver Aarsag sluttelig viser til-
bage paa ,,en fritvirkende Aarsag« (1V 267 (239)). Her er Fri-
heden taget i overordentlig vid Betydning som omfattende enhver
Viljesytring, enhver Handling som Modsætning til en Crken-
delse, en Indsigt. — Jflc ogsaa: Tilblivelse.
Virkelighed: Begrebet Virkelighed kan i al Almindelighed for-
staas dets som det at være virkeligt, dels som Jndbegrebet af
alt det virkelige.
Det virkelige kaldte-I af Aristoteles noget, der var 5r8978!g,
i Modsætning til det, der knn var skardr Boraxtm efter Mulig-
heden. Der var altsaa Tale om to Former for Væren, derimod
ikke om nogen Væsensforskel. Kierkegaard dækker vistnok Tanke-
gangen, naar han siger: »Men en saadan Væren, der dog er
Ikke-Væren, det er jo Muligheden; og en Væren, der er Væren,
det er jo den virkelige Væren, eller Virkeligheden« (lV 266
(237)).
I Hegels System freinkonnner Begrebet Virkelighed i
Logikenss andet Afsnit: Behandling af Begrebet Wesen (Bæsen).
Modsætningen mellem Begrebet Kraft og Kraftens Ytring,
eller mellem det Indre og det Ydre kan tænkes ophævet i en
Enhed, hvori Ydre og Indre gaar sammen. Denne Enhed er
Virkeligheden, der er et vigtigt Begreb i Hegels Logik, ogsaa
som Udtryk for »Jdeen«s Magt (se nærmere under »Svstemet«,
S. 720).
Kierkegaard bifalder ikke den Hegelske Metode at lade »Virke-
ligheden« fremkomme gennem en Art logisk Uroees. Der er
hos ham snarere en Beslægtethed med den græske Tankegang
Slltedeng Virkelighed hos Hegel som nævnt er en «Væsens3«-
Bestemmelse, er den hos Kierkegaard en Værens-Bestem1nelse.
Hans Virtelighedgbegreb er kraftigt bestemt af »Eks3istens3«-
Ziinspnnkteh og han ser endog en vis Fare i en ,,logisk« Be-
stemmelse deraf: Det virkelige er det »tilblevne", med Udskillelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
