Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Øjeblikket ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
769
Ojeblikkett Ved Bestemmelsen af det eiendommelige Begreb
»Ojeblikket« hos Kierkegaard maa man tage sit Udgangspnnkt
i hans egen Saninienkm)tiiing af Øieblikket med Begrebet «det
Pludselige« (r(3 skar-Æg eksaiines (= ZFMZMJO eksapines,
adv.) i Platons Dialog »Parmenides«, et Udtr1)k, hvormed
Platon karakteriserer Overgangen (,«8tax5mäøj, met,ab01e) fra en
Tilstand til en anden Tilstand eller fra en Egenskab til en anden
Egenskab. Denne Overgang er betegnet ved dette «Pludselige«,
et Slags »absolnt Nn", der hos Platon ligger mellem to givne
Tidsmomenter, forsaavidt Ojeblikke, og derfor nærmest maa
siges at være ikke i Tiden, men udenfor Tiden. Dette »Plndse-
lige« hos Platon kalder nu Kierkegaard Øieblikket, og han
udvikler det nærmere som et Begreb, der baade horer hjemme
i Tiden og dog har et Forhold til det ikke-tidslige, det Evige.
Det Evige som »det uendeligt indholdsfnlde Nærværende-« og
Tiden som den blotte Snecession modes i »Ojeblikket«» ,,Skal
Tiden og Evigheden berøre hinanden, da maa det være i Tiden,
og nn er vi ved Øieblikket . . . »Ojeblikket« er et billedligt Udtryk
og forsaavidt ikke saa godt at have med at gore. Dog er det et
skjont Ord at agte paa. . . Et Blik. . . er en Betegnelse af Tiden,
men vel at mærke af Tiden i den skjebnesvangre Eonflikt, da den
berøres af Evigheden« (1V 393f (357)). Allerede heri ligger,
at Ojeblikket er en Aandens Bestemmelse: «Saasnart Aanden
er sat, er Øieblikket der«· Øieblikket er ikke egentlig et Tidens
Atom, men Evighedens Atom Derfor forstod den græske Op-
fattelse, der manglede Begrebet Aand, ikke Ojeblikket, ,,thi om
den end fattede Evighedens Atom, saa fattede den ikke, at den
var Øieblikket, bestemte den ikke forlænds, men baglænds, fordi
Evighedens Atoin væsentligen var for Græeiteten Evigheden
og saaledes hverken Tiden eller Evigheden kom til sin sande
Ret« (lV 895 (858)).
Heller ikke Begrebet Timelighed kendte Grækerne, netop
fordi de manglede Begrebet Aand. ȯieblikket er hiint Tve-
tydige, hvori Tiden og Evigheden berøre hinanden, og hermed
er Begrebet Timelighed sat, hvor Tiden bestandig affkærer
Evigheden og Evigheden bestandig gjennemtrænger Tiden-A —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
