Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Øjeblikket ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
770
En vigtig Anvendelse finder Begrebet Ojeblikket hos Kierke-
gaard, naar han i »Philos. Smnler« (1844) rejfer det Spørgs-
maal: »Ft’an der gives et historisk Udgangspicnkt for evig Bevidst-
hed? (se: Bevidsthed, evig; Erindring). Dette ,,historiste Ud-
gangspunkt«, der bliver eet med det kristelige Begreb om «Tideng
Fylde-O er nemlig = «jelilikket og kaldes saaledes af slierkegaardx
Det er den Sokratiske Tankegang, at intet Menneske kan eller
behover at lasre af et andet Menneske, Mennesket ejer væsentlig
set Sandheden selv, naar det blot vil befinde sig derpaa og
erindre den. Det »tager sig i Erindringen tilbage i det Evige«,
og et bestemt historisk Udgangspnnkt og Tilknntningspnnkt for
en saadan Bevidsthed om det Evige bliver der her ikke Tale
om. Men skal man gaa nd over dette Sokratiske, »da maa Lie-
blikket i Tiden have afgjørende Betydning«· Og nd fra denne
Forudsætning ndvikler Kierkegaard derpaa de tristelige Bestem-
inelser, og kommer til solgende Bestemmelse af Ojeblikket: »Og
nn Ojeblikket. Et saadant Ojeblik er af en egen Natur. Det er
vel kort og timeligt som Oieblikket er det, forbigaaende som
Lieblikket er det, forbigangent» som Oieblikket er det, i det neeste
Lieblik, og dog er det Afgorende, og dog er det fuldt af det
Evige. Et saadant Oieblik maa dog have et sasrligt Navn, lad
oss kalde det: Tidens Fi)lde« UV 212 (188)). Lg paa Linie
hermed er saa »Oielilikkets« anktion i de videre kristelige lKatego-
rier bestemt og udviklet, stadig i det Modsætning til »det Sokra-
tiske«, hvor Øieblikkets Betydning opslngtess af det Evige i dettes
abstrakte Betydning. —
En Anvendelse med en vis personlig Bibetisdning, men iovrigt
aldeles prineipiel, finder Udtrnkket Lieblikket hosz Kierkegaard,
naar han kalder sit sidste Stridgskrift for »Ojeblikket«· Thi
han har sagt: »Tenne Slategorie [0: Ojeblikcets er af stor Vigtig-
ved for at afslntte mod den hedenste Philosophie-, og en ligesaa
liedensk 3peenlation i Elnifiendommen... Forft ved Christen-
dommen bliver Sandselighed Timelighed, Oieblikket at forstaae,
netop fordi forst med den bliver Evigheden væsentlig« (lV
naa (:3-·):—; f)).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
