- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
7

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Min Ven!

De Linier, Dit Øie her først falder paa, ere skrevne
sidst. Hensigten med dem er endnu engang at gjøre et
Forsøg paa at tvinge den udførligere Undersøgelse, der herved
tilstilles Dig, ind i et Brevs Form. Disse Linier svare da
til de sidste Linier og danne tilsammen en Convolut og
antyde saaledes paa en udvortes Maade, hvad indvortes Beviser
paa mange Maader ville overtyde Dig om, at det er et Brev,
Du læser. Denne Tanke, at det var et Brev, jeg skrev til
Dig, har jeg ikke villet opgive, deels fordi min Tid ikke har
tilladt den omhyggeligere Udarbeidelse, en Afhandling kræver,
deels fordi jeg nødig vilde gaae Glip af den Leilighed til
mere formanende og indtrængende at tiltale Dig, som
Brevformen medfører. Du er altfor dreven i den Kunst, ganske
i Almindelighed at kunne tale om Alt uden at lade Dig
personligt berøre deraf, til at jeg skulde friste Dig ved at sætte
Din dialektiske Kraft i Bevægelse. Du veed nok, hvorledes
Propheten Nathan bar sig ad med Kong David, da han vel
vilde forstaae Lignelsen, Propheten havde fremsat, men ikke
vilde forstaae, at den gjaldt ham. Nathan tilføiede da for en
Forsigtigheds Skyld: Du est Manden, Herre Konge.
Saaledes har jeg ogsaa bestandig søgt at minde Dig om, at det
er Dig, der tales om, og Dig der tales til. Jeg tvivler
derfor ingenlunde paa, at Du stadigt under Læsningen vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free