Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
søger sin Elskede. Det Forbigangne er glemt, enhver Be-
grændsning er ophævet. Du udvider Dig mere og mere,
Du føler en Blødhed og Elastieitet, ethvert Ledemod bliver
smidigt, enhver Knokkel en bøielig Sene: som en Gladiator
rækker og strækker sit Legeme for ganske at have det i sin
Magt; Enhver maa troe, at han derved berøver sig sin Kraft,
og dog er denne vellystige Tortur netop Betingelsen for, at
han ret kan anvende sin Styrke. Nu er Du da i den Tilstand,
i hvilken Du nyder den fuldkomne Receptivitets rene Vellyst.
Den sagteste Berøring er nok «sor at gjennemzittre dette usyn-
lige vidtudstrakte aandelige Legeme. Der er et Dyr, jeg
oftere er henfalden i Tanker over, det er en Bandmand.
Har Du lagt Mærke til, hvorledes denne geleeagtige Masse
kan udvide sig til en Flade og nu langsomt snart synke, snart
stige, saa stille og fast, at man skulde troe, man kunde træde
paa den. Nu mærker den, at dens Bytte nærmer sig, da
huler den sig ind i sig selv, bliver en Pose og synker med
en uhyre Fart ned dybere og dybere, idet den med denne
Fart river sit Bytte ind — ikke i sin Pose, thi den har ikke
en Pose; men ind i sig selv, thi den er selv Pose og ikke
Andet. Den kan nu i den Grad trække sig sammen, at man
ikke begriber, hvorledes det var den muligt at udvide sig.
Saaledes omtrent forholder det sig med Dig, og Du maa
blot tilgive mig, at jeg ikke har havt noget skjønnere Dyr at
sammenligne Dig med, ligesom og, at Du maaskee ikke ganske
kan bare Dig for at smile over Dig selv ved Tanken om, at
Du er lutter Pose. J slige Øieblikke er det da »det Forste«,
Du jager efter, det alene Du vil, uden at ahne, at det er en
Selvmodsigelse at ville, at det Første bestandig skal komme
igjen, og at Du som en Følge deraf enten slet ikke maa være
kommen til det Første, eller Du virkelig har havt det Første,
og at det Du seer, det Du nyder, bestandig blot er Asgland-
sen as det Første, hvorved tillige bliver at bemærke, at Du
er i en Vildfarelse, naar Du troer, at det Første skulde være
fuldkomment tilstede i et Andet end i selve det Første, naar
man blot søger rigtigt, og at, forsaavidt Du beraaber Dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
