- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
44

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44

paa Din Praxis, dette da atter er en Misforstaaelse, da Du
aldrig har praktiseret i den rigtige Retning. Til andre
Tider er Du derimod saa kold, saa skarp og bidende som en
Foraarsvind, saa sarkastisk som en Riimfrost, saa forstands-
gjennemsigtig som Luften pleier at være om Foraaret, saa tør
og ufrugtbar, saa egoistisk sammensnærpet som muligt. Hænder
det sig da i en saadan Tilstand, at et Menneske kommer til
Skade at tale til Dig om det Første, om det Skjønne, der
ligger heri, maaskee endog om sin første Kjærlighed, saa
bliver Du formelig arrig. Nu bliver det Første det Latter-
ligste, det Taabeligste as Alt, en af de Løgne, som den ene
Generation bestyrker den anden i. Du raser som en Herodes
fra eet Barnemord til et andet. Du veed da at tale vidt og
bredt om, at det saaledes at klamre sig til det Første er
Feighed og Umandighed, at det Sande ligger i det Erhver-
vede ikke i det Givne. Jeg erindrer, at Du engang i en
saadan Stemning kom op til mig. Du fik som sædvanligt
Din Pibe stoppet, Plads i den blødeste Lænestol, lagde Be-
nene op paa en anden Stol, rodede i mine Papirer (jeg
husker tillige, at jeg tog dem fra Dig), og nu udbrød Du i
en ironisk Lovpriisning over den første Kjærlighed og alt det
Første, selv »de første Prygl jeg i Skolen fik«, idet Du i
en oplysende Note forklarede, at Du med desto større Efter-
tryk kunde sige det, da den Lærer, der havde tildeelt Dig
dem, var den eneste, Du havde kjendt, der kunde slaae med
Eftertryk; derpaa endte Du med at fløite denne Vise, spar-
kede den Stol, Du havde lagt Dine Fødder paa, hen i den
anden Ende af Stuen, og gik.

Hos Dig søger man da forgjæves en Oplysning om,
hvad der stikker bag ved det hemmelighedsfulde Ord: det
Første; et Ord, som har havt og til alle Tider vil have en
uhyre Betydning i Verden. Hvilken Betydning dette Ord
har for den Enkelte, er egentlig afgjørende med Hensyn til
hele hans aandelige Tilstand, ligesom det, at det slet ingen
Betydning har for ham, er tilstrækkeligt til at vise, at hans
Sjæl slet ikke er stemt til at berøres og gjennembæves af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free