Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
glemt det; men naar den yngre Mand, der endnu er begei-
stret for den første Kjærlighed tillader sig at lægge Vægt
herpaa, saa sorundrer det Dig maaskee.
Den første Kjærlighed har altsaa hele den umiddelbare,
geniale Sikkerhed i sig, den frygter ingen Fare, den trodser
hele Verden, og jeg vil blot ønske den, at den altid maa
have ligesaa let derved som in casuz thi jeg lægger den jo
ingen Hindringer iVeien. Maaskee gjør jeg den dermed
ingen Tjeneste, og naar man seer sig om, falder jeg vel endog
af den Grund i Unaade. Jndividet er i den første Kjærlig-
hed i Besiddelse af en uhyre Magt, og det er derfor det
ligesaa ubehageligt ikke at møde Modstand, som det vilde
være ubehageligt for den kjække Ridder, der havde faaet et
Sværd, hvormed han kunde hugge Stene, hvis han derpaa
saae sig hensat i en sandet Egn, hvor der end ikke var en
Qvist hen kunde bruge det til. Den første Kjærlighed den
er altsaa sikker nok, den behøver ingen Støtte, skulde den be-
høve en Støtte, vil Ridderen sige, saa er det ikke mere
den første Kjærlighed Det synes nu ogsaa klart nok, men
tillige bliver det indlysende, at jeg er kommen ind i en Cirkel.
Vi saae vel i det Foregaaende, at det var den romantiske
Kjærligheds Feil, at den blev staaende ved Kjærligheden som
et abstrakt An-sich, og at alle de Farer, den saae og ønskede,
vare blot udvortes Kjærligheden selv aldeles uvedkommende.
Vi erindrede tillige om, at naar Farerne kom fra den anden
Side, indvendig fra, Sagen da blev vanskeligere. Men hertil
vilde Ridderen naturligviis svare: ja naar, men hvorledes
skulde det være muligt, og dersom det var muligt, saa var
det ikke mere den første Kjærlighed Du seer, det er ikke
saa let en Sag med denne første Kjærlighed Jeg kunde nu
erindre om, at det er en Misforstaaelse at antage, at Re-
flexionen blot skulde tilintetgjøre, at den ligesaa meget frelser.
Da imidlertid det jeg nærmest har sat mig for at vise er, at
den første Kjærlighed kan bestaae med Ægteskabet, saa vil jeg
nu nærmere udhæve, hvad jeg i det Foregaaende antydede, at
den kan optages i en høiere Concentricitet, og at dertil endnu
ikke behøves Tvivlen. Senere skal jeg da vise, at det hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>