Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
den første Kjærlighed væsentlig til at blive historisk, og at
Betingelsen herfor netop er Ægteskabet, samt at den roman-
tiske første Kjærlighed er uhistorisk, om man end var istand
til at fylde Folianter med Ridderens Bedrifter.
Den første Kjærlighed er altsaa umiddelbar sikker i sig
selv ; men Individerne ere tillige religiøst udviklede. Dette
har jeg jo Lov at forudsætte, ja det skal jeg jo forudsætte,
da jeg skal vise, at den første Kjærlighed og Ægteskabet kan
bestaae med hinanden. En anden Sag bliver det naturligviis,
naar en ulykkelig første Kjærlighed lærer Jndividerne at flye
til Gud og i Ægteskabet at søge Sikkerhed. Da er den første
Kjærlighed altereret, om det end bliver muligtf at etablere
den igjen. De ere altsaa vante til at hensøre Alt til Gud.
Men det at hensøre Alt til Gud indeholder naturligviis en
Mangfoldighed af forskjellige Maader. Nu er det ikke paa
Sorgens Dag de søge til Gud, det er heller ikke Frygt og
Angst, der driver dem til at bede, deres Hjerte, hele deres
Væsen er opfyldt af Glæde, hvad naturligere da end at de
takke ham derfor. De frygte Jntetz thi udvortes Farer ville
ikke have Magt over dem, og indvortes Farer, ja dem kjen-
der jo den første Kjærlighed slet ikke. Men ved denne Tak-
sigelse er den første Kjærlighed ikke forandret, ingen forstyr-
rende Reflexion er traadt til den, den er optagen ien høiere
Concentricitet. Men en saadan Taksigelse er som al Bøn
forenet med et Gjernings-Moment, ikke i udvortes men ind-
vortes Forstand, her det at ville holde fast ved denne Kjær-
lighed. Den første Kjærligheds Væsen er ikke herved foran-
dret, der er ingen Reflexion traadt til den, dens faste Sam-
menføining er ikke løft, den har endnu sin hele velsignede
Forvisning i sig selv, den er blot optagen i en høiere Con-
eentricitet. Den veed i denne høiere Coneentricitet maaskee
slet ikke, hvad den har at befrygte, den tænker sig maaskee
slet ingen Farer, og dog er den ved det gode Forsæt, der
ogsaa er et Slags første Kjærlighed, draget op i det Ethiske.
Du vil dog her ikke gjøre mig den Indvending, at jeg ved
bestandig at bruge det Ord Concentricitet gjør mig skyldig
i en petitio prinoipii, da jeg jo burde gaae ud fra, at disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
